1.2.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 38/20
Domstolens kendelse (Fjerde Afdeling) af 25. september 2015 — Openbaar Ministerie mod A (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Rechtbank Amsterdam — Nederlandene)
(Sag C-463/15 PPU) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - den præjudicielle hasteprocedure - artikel 99 i Domstolens procesreglement - politisamarbejde og retligt samarbejde i kriminalsager - rammeafgørelse 2002/584/RIA - den europæiske arrestordre - artikel 2, stk. 4, og artikel 4, nr. 1) - betingelser for fuldbyrdelse - national strafferet, der som betingelse for fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre, foruden dobbelt strafbarhed, stiller krav om, at det strafbare forhold er strafbart med frihedsstraf af en maksimal varighed på mindst tolv måneder efter den fuldbyrdende medlemsstats lovgivning))
(2016/C 038/29)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Amsterdam
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Openbaar Ministerie
Sagsøgt: A
Konklusion
Artikel 2, stk. 4, og artikel 4, nr. 1), i Rådets rammeafgørelse 2002/584/RIA af 13. juni 2002 om den europæiske arrestordre og om procedurerne for overgivelse mellem medlemsstaterne, som ændret ved Rådets rammeafgørelse 2009/299/RIA af 26. februar 2009, skal fortolkes således, at de er til hinder for, at overgivelsen på grundlag af en europæisk arrestordre i den fuldbyrdende medlemsstat ikke blot er betinget af, at det forhold, for hvilket denne arrestordre er udstedt, udgør en lovovertrædelse efter denne medlemsstats lovgivning, men også er betinget af, at forholdet efter denne lovgivning kan straffes med en frihedsstraf på en maksimal varighed af mindst tolv måneder.
(1) EUT C 363 af 3.11.2015.
Full & Egal Universal Law Academy