19.12.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 475/8
Domstolens kendelse (Sjette Afdeling) af 12. oktober 2016 — Renata Horžić (sag C-511/15) og Siniša Pušić (sag C-512/15) mod Privredna banka Zagreb d.d. og Božo Prka (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Prekršajni Sud u Bjelovaru — Kroatien)
(Forenede sager C-511/15 og C-512/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - artikel 99 i Domstolens procesreglement - forbrugerkreditaftaler - direktiv 2008/48/EF - kreditaftale vedrørende fast ejendom - variabel rentesats - forpligtelser, der påhviler långiveren - national lovgivning, der finder anvendelse på aftaler, der er indgået på datoen for dens ikrafttræden - direktiv 2008/48’s manglende anvendelse))
(2016/C 475/11)
Processprog: kroatisk
Den forelæggende ret
Prekršajni Sud u Bjelovaru
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Renata Horžić (sag C-511/15) og Siniša Pušić (sag C-512/15)
Sagsøgt: Privredna banka Zagreb d.d. og Božo Prka
Konklusion
Artikel 23 og artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF skal fortolkes således, at de ikke er til hinder for nationale bestemmelser som de i hovedsagen omhandlede, der under strafansvar pålægger långiveren at overholde forpligtelser vedrørende den variable rentesats i forbindelse med aftaler, som eksisterede på datoen for disse bestemmelsers ikrafttræden, når disse kreditaftaler ikke er omfattet af nævnte direktivs materielle anvendelsesområde, og når disse forpligtelser endvidere ikke er vedtaget med henblik på gennemførelse af direktivet.
(1) EUT C 27 af 25.1.2016.
Full & Egal Universal Law Academy