6.6.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 200/4
Domstolens kendelse (Tiende Afdeling) af 17. marts 2016 — Ibercaja Banco SAU mod José Cortés González (anmodning om præjudiciel afgørelse fra Juzgado de Primera Instancia no 5 de Alcobendas — Spanien)
(Sag C-613/15) (1)
((Præjudiciel forelæggelse - direktiv 93/13/EØF - urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler - realkreditlån - kontraktvilkår om morarenter - vilkår om førtidig tilbagebetaling - den nationale retsinstans’ beføjelser - præklusionsfrist))
(2016/C 200/06)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Juzgado de Primera Instancia no 5 de Alcobendas
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Ibercaja Banco SAU
Sagsøgt: José Cortés González
Konklusion
1)
Rådets direktiv 93/13/EØF af 5. april 1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler skal fortolkes således, at:
—
direktivets artikel 3, stk. 1, og artikel 4, stk. 1, ikke tillader, at en medlemsstats lovgivning begrænser en nationalt rets skønsbeføjelse for så vidt angår vurderingen af, om et kontraktvilkår i en aftale om lån med pant i fast ejendom, der er indgået mellem en forbruger og en erhvervsdrivende, er urimeligt
—
direktivets artikel 6, stk. 1, og artikel 7, stk. 1, kræver, at den nationale lovgivning ikke må være til hinder for, at retten kan tilsidesætte et sådant vilkår, såfremt den fastslår, at dette vilkår er »urimeligt« som omhandlet i det nævnte direktivs artikel 3, stk. 1.
(1) EUT C 48 af 8.2.2016.
Full & Egal Universal Law Academy