13.4.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 118/15
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Raad van State van België (Belgien) den 12. januar 2015 — TNS Dimarso NV mod Vlaams Gewest
(Sag C-6/15)
(2015/C 118/20)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Raad van State van België
Parter i hovedsagen
Sagsøger: TNS Dimarso NV
Sagsøgt: Vlaams Gewest
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 53, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (1) af 31. marts 2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter alene og sammenholdt med rækkevidden af de EU-retlige principper om lighed og gennemsigtighed i forbindelse med indgåelse af offentlige kontrakter fortolkes således, at den ordregivende myndighed, såfremt kontrakten skal tildeles den bydende, der ud fra den ordregivende myndigheds synspunkt har afgivet det økonomisk mest fordelagtige tilbud, altid er forpligtet til på forhånd at fastsætte den bedømmelsesmetode eller de vægtningsregler, som uanset forudseelighed, brug i almindelighed eller rækkevidde, vil blive lagt til grund for bedømmelsen af tilbuddene i henhold til kriterierne eller underkriterierne for tildeling af kontrakten, og optage dem i udbudsbekendtgørelsen,
2)
eller, såfremt der ikke gælder en sådan generel forpligtelse, findes der omstændigheder såsom blandt andet rækkevidden, manglen på forudseelighed eller ingen brug i almindelighed af disse vægtningsregler, hvorunder denne forpligtelse alligevel gælder?
(1) EUT L 134, s. 114.
Full & Egal Universal Law Academy