9.3.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 81/11
Appel iværksat den 19. januar 2015 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Udvidede Afdeling) den 7. november 2014 i sag T-399/11, Banco Santander og Santusa mod Kommissionen
(Sag C-21/15 P)
(2015/C 081/14)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved R. Lyal, B. Stromsky, C. Urraca Caviedes og P. Němečková, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Banco Santander SA og Santusa Holding SA
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den appellerede dom ophæves.
—
Sagen hjemvises til Den Europæiske Unions Ret
—
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes
Anbringender og væsentligste argumenter
Retten har begået en retlig fejl ved at anlægge en fejlagtig fortolkning af traktatens artikel 107, stk. 1, og nærmere bestemt udtrykket selektivitet, som findes i denne bestemmelse.
Dette eneste anbringende er opdelt i to led, som bygger på den hævdede retlige fejl:
—
For det første har Rettens begået en retlig fejl ved at kræve til bevis for at en foranstaltning er selektiv, at det fastslås, at der findes en virksomhedskoncern med særlige kendetegn, der karakteriserer selve koncernen (kan fastslås ex ante)
—
For det andet har Retten fortolket begrebet selektivitet på en fejlagtig måde idet den har foretaget en kunstig sondring mellem eksportstøtte til varer og eksportstøtte til kapital.
Full & Egal Universal Law Academy