20.4.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 127/10
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Budapest Környéki Törvényszék a (Ungarn) den 21. januar 2015 — straffesag mod Balogh István
(Sag C-25/15)
(2015/C 127/15)
Processprog: ungarsk
Den forelæggende ret
Budapest Környéki Törvényszék
Tiltalt i straffesagen
Balogh István
Præjudicielt spørgsmål
Skal formuleringen i artikel 1, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/64/EU af 20. oktober 2010 om retten til tolke- og oversætterbistand i straffesager (1), ifølge hvilken »[d]ette direktiv fastlægger regler vedrørende rettighederne til tolke- og til oversætterbistand i straffesager og sager i forbindelse med fuldbyrdelse af en europæisk arrestordre«, fortolkes således, at ungarske domstole ligeledes skal anvende dette direktiv i forbindelse med særlige procedurer (kapitel XXIX i a büntetőeljárásról szóló 1998. évi XIX. törvény (lov XIX af 1998 om strafferetspleje)), dvs. skal den særlige procedure, der er foreskrevet i ungarsk ret, betragtes som værende omfattet af begrebet »straffesager«, eller omfatter dette begreb kun sager, som munder ud i en endelig afgørelse vedrørende tiltaltes strafansvar?
(1) EUT L 280, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy