16.3.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 89/15
Appel iværksat den 28. januar 2015 af Electrabel SA og Dunamenti Erőmű Zrt til prøvelse af kendelse afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 13. november 2014 i sag T-40/14, Electrabel SA og Dunamenti Erőmű Zrt mod Europa-Kommissionen
(Sag C-32/15 P)
(2015/C 089/16)
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Electrabel SA og Dunamenti Erőmű Zrt (ved avocat J. Philippe)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
—
Den af Retten den 13. november 2014 afsagte kendelse i sag T-40/14 ophæves, for så vidt som den af appellanterne anlagte sag derved blev afvist.
—
Det fastslås, at den af appellanterne anlagte sag kan antages til realitetsbehandling, eller subsidiært at den kan antages til realitetsbehandling for så vidt angår perioden fra 10. januar 2009.
—
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger for Retten og for Domstolen.
Anbringender og væsentligste argumenter
Appellanterne har påberåbt sig fire anbringender. Retten afviste i den appellerede kendelse det søgsmål, appellanterne havde anlagt med påstand om, i det væsentlige, erstatning for de tab, de havde lidt som følge af den uretmæssige ophævelse af elkøbsaftalen i medfør af Kommissionens ulovlige beslutning 2009/609/EF af 4. juni 2008 om statsstøtte C 41/05 (1). Retten fastslog, at appellanternes søgsmål var forældet og afviste deres søgsmål fra realitetsbehandling.
Med deres første anbringende har appellanterne respektfuldt gjort gældende, at Retten har undladt at anføre en begrundelse for, hvorfor Rettens procesreglements (»procesreglementet«) artikel 102, stk. 2, som foreskriver en forlængelse af frister under hensyn til afstand, ikke finder anvendelse i forhold til appellanternes stævning, selv om det af en gennemlæsning af traktaterne, Statutten for Domstolen (»Statutten«) og procesreglementet fremgår, at artikel 102, stk. 2, finder anvendelse på den i Statuttens artikel 46, stk. 1, fastsatte tidsfrist.
Med deres andet anbringende har appellanterne respektfuldt anført, at Retten har begået en retlig fejl ved anvendelsen af artikel 268 og artikel 340, stk. 2, i Traktaten om den Europæiske Unions funktionsmåde (»TEUF«), idet den har pålagt appellanterne at påberåbe sig den tilbagevendende karakter af den lidte skade i deres oprindelige anmodning.
Med deres tredje anbringende har appellanterne respektfuldt gjort gældende, at Retten har undladt at anføre en begrundelse for, hvorfor den retspraksis, som appellanterne har henvist til som støtte for skadens tilbagevendende karakter, ikke er sammenlignelig med deres omstændigheder, selv om appellanterne fremlagde en omfattende bevisførelse.
Med deres fjerde anbringende har appellanterne respektfuldt anført, at Retten har begået en retlig fejl, idet den har forkastet appellanternes argumentation om, at deres skade er vedvarende, på grundlag af, at Kommissionens beslutning stadig er under prøvelse.
(1) EUT L 225, s. 53.
Full & Egal Universal Law Academy