4.5.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 146/14
Appel iværksat den 11. februar 2015 af DTL Corporación, S.L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 9. december 2014 i sag T-176/13, DTL Corporación mod KHIM
(Sag C-62/15 P)
(2015/C 146/22)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: DTL Corporación, S.L. (ved abogado A. Zuazo Araluze)
Den anden part i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design)
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Afgørelsen truffet den 24. januar 2013 af Fjerde Appelkammer i sag R 661/2012-4, hvorved der gives afslag på den klage, der blev indgivet over afslaget på EF-varemærkeansøgningen nr. 8830821, »Generia«, annulleres delvist for så vidt angår alle varerne og tjenesteydelserne i klasse 9 og 37.
—
Harmoniseringskontoret og de øvrige parter i appelsagen tilpligtes at betale appelsagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
Retten har tilsidesat EU-retten: Fjerde Appelkammer ændrede i sin afgørelse af 24. januar 2013 i sag R 661/2012-4 begrundelsen for indsigelsesafdelingens afgørelse med henblik på afslaget på EF-varemærke nr. 8830821, »Generia«, for så vidt angår klasse 9 og 37. Indsigelsesafdelingen havde nemlig baseret sit afslag på, at varerne og tjenesteydelserne i klasse 9 og 37 lignede varerne i klasse 7, der var omfattet af det varemærke, der havde rejst indsigelse. Appelkammeret stadfæstede afslaget, men på grundlag af de i klasse 9 og 37 varers og tjenesteydelsers lighed med de tjenesteydelser i klasse 40, der var omfattet af det indsigende varemærke. Derved tilsidesatte appelkammeret med sin afgørelse artikel 64, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 (1) om EF-varemærker, fordi de tjenesteydelser i klasse 40, der var omfattet af det indsigende varemærke ikke på noget tidspunkt var i modstrid med de varer og tjenesteydelser, der var omfattet af det ansøgte varemærke (selv om de var i strid med tjenesteydelserne i andre klasser). Endvidere tilsidesatte den nævnte afgørelse artikel 75 i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker, idet den nuværende appellant ikke i forbindelse med denne afgørelse var blevet opfordret til at fremsætte bemærkninger til den nævnte ændring af begrundelsen. Den appellerede dom fastholdt, at fremgangsmåden var juridisk korrekt, hvilket udgør en tilsidesættelse af EU-retten (artikel 64, stk. 1, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 om EF-varemærker).
(1) EUT L 78, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy