27.4.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 138/36
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Den Haag, zittingsplaats 's-Hertogenbosch (Nederlandene) den 12. februar 2015 — Mehrdad Ghezelbash mod Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
(Sag C-63/15)
(2015/C 138/49)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Den Haag, zittingsplaats 's-Hertogenbosch
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Mehrdad Ghezelbash
Sagsøgt: Staatssecretaris van Veiligheid en Justitie
Præjudicielle spørgsmål
1)
Hvad er rækkevidden af artikel 27 i forordning nr. 604/2013 (1) alene eller i forbindelse med 19. betragtning til forordning nr. 604/2013?
Har en asylansøger — i en situation som den foreliggende, hvor udlændingen først efter en Dublin-anmodning er blevet fremsat og accepteret, bliver konfronteret med denne anmodning, og udlændingen efter anmodningen om overtagelse er blevet imødekommet, fremlægger beviser, der kan føre til den konklusion, at det ikke er den anmodede medlemsstat men den anmodende medlemsstat, der er ansvarlig for behandlingen af asylansøgningen, og den anmodende medlemsstat derefter hverken undersøger disse dokumenter eller forelægger dem for den anmodede medlemsstat — da på grundlag af den nævnte artikel ret til et (effektivt) retsmiddel mod anvendelsen af kriterierne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, som omhandlet i kapitel III i forordning nr. 604/2013?
2)
Såfremt udlændingen i henhold til forordning nr. 604/2013 eller i henhold til den nu ophævede forordning nr. 343/2003 (2) i princippet ikke kan anfægte en urigtig anvendelse af kriterierne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, når den anmodede medlemsstat har accepteret anmodningen om overtagelse, er sagsøgtes udgangspunkt da korrekt, når denne hævder, at dette udgangspunkt kun kan fraviges i de i artikel 7 i forordning nr. 604/2013 omhandlede familiesituationer, eller kan der også tænkes andre særlige faktiske omstændigheder eller forhold, hvor udlændingen kan gøre gældende, at kriterierne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, er blevet anvendt forkert?
3)
Såfremt spørgsmål 2 besvares således, at også andre omstændigheder end familiesituationer kan føre til, at udlændingen kan anfægte en urigtig anvendelse af kriterierne til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig, kan de faktiske omstændigheder og forhold, der beskrives i præmis 12 i nærværende afgørelse, da udgøre sådanne særlige faktiske omstændigheder og forhold?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 604/2013 af 26.6.2013 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en ansøgning om international beskyttelse, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger eller en statsløs i en af medlemsstaterne (EUT L 180, s. 31).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 343/2003 af 18.2.2003 om fastsættelse af kriterier og procedurer til afgørelse af, hvilken medlemsstat der er ansvarlig for behandlingen af en asylansøgning, der er indgivet af en tredjelandsstatsborger i en af medlemsstaterne (EUT L 50, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy