4.5.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 146/28
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af tribunal de grande instance de Nanterre (Frankrig) den 26. februar 2015 — Saint Louis Sucre SA, der er indtrådt i rettighederne efter Saint Louis Sucre SNC mod Directeur général des douanes et droits indirects
(Sag C-96/15)
(2015/C 146/34)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Tribunal de grande instance de Nanterre
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Saint Louis Sucre SA, der er indtrådt i rettighederne efter Saint Louis Sucre SNC
Sagsøgt: Directeur général des douanes et droits indirects
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 15, stk. 2 og stk. 8, i Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19. juni 2001 (1), anvendt i lyset af 9. og 11. betragtning til forordningen og af dommene Zuckerfabrik Jülich I og II, samt af fællesskabsrettens almindelige principper om forbud mod uberettiget berigelse, proportionalitetsprincippet og friheden til at oprette og drive egen virksomhed, fortolkes således, at en sukkerproducent har ret til at få tilbagebetalt produktionsafgifter, der er betalt for kvotesukker, som stadig var oplagret den 30. juni 2006, når ordningen for produktionsafgifter ikke blev videreført efter denne dato ved Rådets forordning nr. 318/2006 af 20. februar 2006 (2)?
2)
a)
Såfremt det forudgående præjudicielle spørgsmål besvares bekræftende, skal størrelsen af de afgifter, der skal tilbagebetales til producenterne, kun støttes på den sukkermængde, der blev oplagret den 30. juni 2006?
b)
Såfremt det forudgående præjudicielle spørgsmål besvares afkræftende, skal den sukkermængde, der skal anvendes som grundlag for tilbagebetaling af afgifter, støttes på fællesskabssukkerlagrene mellem den 1. juli 2001 og den 30. juni 2006?
3)
Kan beregningen af den afgift, der skal tilbagebetales, gyldigt foretages ved multiplikation af det sukkerlager, der lægges til grund ved besvarelsen af det andet præjudicielle spørgsmål, med et vejet gennemsnit af »gennemsnitlige tab«, der fastslås i løbet af den fælles markedsordning for sukker 2001/2006, eller skal den beregnes på en anden måde og hvorledes?
4)
Såfremt de forudgående spørgsmål besvares bekræftende, er Kommissionens forordning (EF) nr. 164/2007 af 19. februar 2007om fastsættelse for produktionsåret 2005/06 af produktionsafgifterne i sukkersektoren (3) gyldig?
(1) Rådets forordning (EF) nr. 1260/2001 af 19.6.2001 om den fælles markedsordning for sukker (EFT L 178, s. 1).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 318/2006 af 20.2.2006 om den fælles markedsordning for sukker (EUT L 58, s. 1).
(3) EUT L 51, s. 17.
Full & Egal Universal Law Academy