11.5.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 155/17
Sag anlagt den 13. marts 2015 — Kongeriget Spanien mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-128/15)
(2015/C 155/19)
Processprog: spansk
Parter
Sagsøger: Kongeriget Spanien (ved L. Banciella Rodríguez-Miñón og A. Rubio González, som befuldmægtigede)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Sagsøgerens påstande
—
Den anfægtede bestemmelse annulleres.
—
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
1.
Rådet har overskredet sin skønsmargen ved i artikel 3 og del 2 i bilaget til forordning (EU) nr. 1367/2014 (1) for årene 2015 og 2016 at have fastsat årlige muligheder for fiskeri af skolæst (RNG — Coryphaenoides rupestris) og nordlig skolæst (RHG — Macrourus berglax) i dels zone Vb, VI og VII, dels zone VIII, IX, X, XII og XIV, som skader den relative stabilitet af Kongeriget Spaniens historiske fangst af nordlig skolæst.
2.
Overholdelse af proportionalitetsprincippet. Forordning nr. 1367/2014 er åbenbart uforholdsmæssig for så vidt angår fastsættelsen af den samlede tilladte fangstmængde (TAC) for begge disse to arter i dels zone Vb, VI og VII, dels zone VIII, IX, X, XII og XIV.
3.
Tilsidesættelse af lighedsprincippet. Princippet om forbud mod forskelsbehandling er blevet tilsidesat ved fastsættelsen af TAC for de to arter sammenlagt, for så vidt som princippet om relativ stabilitet er blevet tilsidesat i de to ovennævnte tilfælde, og for så vidt som denne TAC er blevet pålagt ensidigt af EU-institutionerne, uden at der herved blev taget hensyn til Kongeriget Spaniens legitime krav.
(1) Rådets forordning (EU) nr. 1367/2014 af 15.12.2014 om fastsættelse af EU-fiskerfartøjers fiskerimuligheder for visse dybhavsbestande for 2015 og 2016 (EUT L 366, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy