15.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 198/19
Appel iværksat den 16. marts 2015 af Club Hotel Loutraki AE, Vivere Entertainment AE, Theros International Gaming, Inc., Elliniko Casino Kerkyras, Casino Rodos, Porto Carras AE og Kazino Aigaiou AE til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 8. januar 2015 i sag T-58/13, Club Hotel Loutraki AE, Vivere Entertainment AE, Theros International Gaming, Inc., Elliniko Casino Kerkyras, Casino Rodos, Porto Carras AE og Kazino Aigaiou AE mod Europa-Kommissionen
(Sag C-131/15 P)
(2015/C 198/25)
Processprog: engelsk
Parter
Appellanter: Club Hotel Loutraki AE, Vivere Entertainment AE, Theros International Gaming, Inc., Elliniko Casino Kerkyras, Casino Rodos, Porto Carras AE og Kazino Aigaiou AE (ved advokat S. Pappas)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen, Den Hellenske Republik og Organismos Prognostikon Agonon Podosfairou AE (OPAP)
Appellanterne har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Den Europæiske Unions Ret den 8. januar 2015 i sag T-58/13, Club Hotel Loutraki m.fl. mod Kommissionen, ophæves i sin helhed.
—
Kommissionens afgørelse K(2012) 6777 endelig af 3. oktober 2012 vedrørende statsstøtte SA.33 988 (2011/N) — Grækenland — regler for forlængelse af OPAP’s enerettigheder til at drive 13 hasardspil og tildeling af enelicens til drift af 35 000 videolotteriterminaler for en periode på ti år annulleres.
—
Europa-Kommissionen, Den Hellenske Republik og Organismos Prognostikon Agonon Podosfairou AE (OPAP) tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
1.
Appellen er rettet mod Den Europæiske Unions Rets dom af 8. januar 2015 i sag T-58/13, Club Hotel Loutraki m.fl. mod Kommissionen, hvorved Kommissionen blev frifundet for appellanternes påstand om annullation af Kommissionens afgørelse K(2012) 6777 endelig af 3. oktober 2012 vedrørende statsstøtte SA.33 988 (2011/N) — Grækenland — regler for forlængelse af OPAP’s enerettigheder til at drive 13 hasardspil og tildeling af enelicens til drift af 35 000 videolotteriterminaler for en periode på ti år.
2.
I afgørelsen gjorde Kommissionen ikke indsigelse mod to anmeldte foranstaltninger til fordel for OPAP: (a) tildeling af enelicens til drift af 35 000 videolotteriterminaler for en periode på ti år med udløb i 2022 til OPAP og (b) en ti-årig forlængelse fra 2020 til 2030 af den enelicens, OPAP allerede var blevet tildelt til drift af 13 hasardspil.
3.
Appellanterne har i deres appel gjort 3 anbringende gældende mod den appellerede dom:
(a)
Tilsidesættelse af artikel 108, stk. 3, TEUF og artikel 4, stk. 4, artikel 7, stk. 2 og 3, og artikel 13, stk. 1, i forordning nr. 659/1999 (1), fordi Retten i den appellerede doms præmis 33-64 konkluderede, at Kommissionen ikke var forpligtet til at indlede den formelle undersøgelsesprocedure, og at den retmæssigt fuldførte sin undersøgelse under den indledende procedure.
(b)
Tilsidesættelse af artikel 296 TEUF og chartrets artikel 41 og 47, fordi Retten i den appellerede doms præmis 65-78 konkluderede, at Kommissionens afgørelse var tilstrækkeligt begrundet på trods af manglende økonomiske data, som ikke gjorde det muligt at afgøre nøjagtigheden af Kommissionens beregninger.
(c)
Tilsidesættelse af artikel 107, stk. 1, TEUF, fordi Retten konkluderede, at Kommissionens samlede bedømmelse af de anmeldte foranstaltninger var retmæssig på trods af manglende definition af markedet og henset til den fejlagtige anvendelse af begreberne »lighed« og »økonomisk sammenhæng«.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy