1.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 178/10
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Autónoma del País Vasco (Spanien) den 20. marts 2015 — María Pilar Plaza Bravo mod Servicio Público de Empleo Estatal Dirección Provincial de Álava
(Sag C-137/15)
(2015/C 178/11)
Processprog: spansk
Den forelæggende ret
Tribunal Superior de Justicia de la Comunidad Autónoma del País Vasco
Parter i hovedsagen
Sagsøger: María Pilar Plaza Bravo
Sagsøgt: Servicio Público de Empleo Estatal Dirección Provincial de Álava
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel 4, stk. 1, i Rådets direktiv 79/7/EF (1) af 19. december 1978 om gradvis gennemførelse af princippet om ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til social sikring — under omstændigheder som i nærværende sag — til hinder for en national retsforskrift, i henhold til hvilken en deltidskoefficient svarende til den procentdel, som deltidsarbejdet udgør af en sammenlignelig fuldtidsansats arbejde, finder anvendelse på det maksimale beløb, der er fastsat generelt, med henblik på at beregne omfanget af den arbejdsløshedsydelse ved fuldstændig arbejdsløshed, der skal udbetales som følge af tabet af en deltidsansættelse, som var den eneste beskæftigelse, når der henses til, at deltidsansatte i denne medlemsstat for langt størstepartens vedkommende er kvinder?
(1) EFT 1979 L 6, s. 24.
Full & Egal Universal Law Academy