20.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 236/22
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sächsisches Oberverwaltungsgericht (Tyskland) den 30. marts 2015 — Der Bundesbeauftragte für Asylangelegenheiten mod N
(Sag C-150/15)
(2015/C 236/31)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Sächsisches Oberverwaltungsgericht
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Der Bundesbeauftragte für Asylangelegenheiten
Sagsøgt: N
Anden part i sagen: Forbundsrepublikken Tyskland
Præjudicielle spørgsmål
1.
Skal artikel 9, stk. 1, litra a), sammenholdt med artikel 10, stk. 1, litra b), i direktiv 2011/95/EU (1) fortolkes således,
a)
at der foreligger en alvorlig krænkelse af religionsfriheden, som er garanteret i henhold til artikel 10, stk. 1, i chartret om grundlæggende rettigheder og EMRK’s artikel 9, stk. 1, og dermed en forfølgelse i henhold til direktivets artikel 9, stk. 1, litra a), hvis religiøse handlinger eller adfærd, der er foreskrevet af en troslære, som ansøgeren aktivt bekender sig til, og som er en vigtig del af denne, eller som er baseret på ansøgerens religiøse overbevisning som af særlig vigtighed for dennes religiøse identitet, er forbudte og strafbare i det pågældende hjemland,
eller
b)
er det en forudsætning, at en ansøger, der aktivt bekender sig til en bestemt troslære, desuden dokumenterer, at de religiøse handlinger eller den religiøse adfærd, der af denne troslære er foreskrevet som en vigtig del, og som i hans hjemland udgør en strafbar trosudøvelse, er »særlig vigtige« og dermed »uundværlige« for ham for at bevare hans religiøse identitet?
2.
Skal artikel 9, stk. 3, sammenholdt med artikel artikel 2, litra d), i direktiv 2011/95/EU fortolkes således, at det er en forudsætning for at fastslå en begrundet frygt for forfølgelse og en faktisk risiko (»real risk«) for at blive forfulgt eller udsat for umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf af en af de i artikel 6 i direktiv 2011/95/EU nævnte aktører,
for så vidt angår religiøse handlinger eller religiøs adfærd, der er foreskrevet af en troslære, som ansøgeren aktivt bekender sig til, og som er en vigtig del af denne, eller som er baseret på ansøgerens religiøse overbevisning [org. s. 3] som af særlig vigtighed for dennes religiøse identitet, og som er forbudte og strafbare i hans hjemland,
a)
at der foreligger en vurderende relationsbetragtning i den forstand, at antallet af tilhængere af ansøgerens trosretning, som i strid med forbuddet praktiserer deres tro, skal sættes i forhold til antallet af reelt gennemførte forfølgelsessager i ansøgerens hjemland, og at eventuelle usikkerheder og tilfældigheder i den statslige strafforfølgelsespraksis skal tages med i betragtning,
eller
b)
er det tilstrækkeligt, hvis det i hjemlandets strafforfølgelsespraksis kan påvises, at der i hjemlandet sker faktisk anvendelse af de bestemmelser, ifølge hvilke religiøse handlinger eller adfærd, der er foreskrevet af en troslære, som ansøgeren aktivt bekender sig til, og som er en vigtig del af denne, eller som er baseret på ansøgerens religiøse overbevisning som af særlig vigtighed for dennes religiøse identitet, er strafbare?
3.
Er en bestemmelse i den nationale procesret, som forskriver, at den domstol, der skal træffe afgørelse i det materielle spørgsmål, er bundet til revisionsrettens retlige vurdering (i denne sag: VwGO’s § 144, stk. 6), forenelig med princippet om EU-rettens forrang, hvis den pågældende domstol ønsker at fortolke en EU-retlig bestemmelse på en anden måde end revisionsretten, men er hindret i at foretage denne fortolkning af EU-retten, selv efter at der er truffet en præjudiciel afgørelse i henhold til artikel 267, stk. 2, TEUF, på grund af den binding til revisionsrettens retlige vurdering, som er fastsat i national ret?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/95/EU af 13.12.2011 om fastsættelse af standarder for anerkendelse af tredjelandsstatsborgere eller statsløse som personer med international beskyttelse, for en ensartet status for flygtninge eller for personer, der er berettiget til subsidiær beskyttelse, og for indholdet af en sådan beskyttelse (EUT L 337, s. 9).
Full & Egal Universal Law Academy