13.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 228/6
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 4. maj 2015 — Valsts ieņēmumu dienests mod SIA Latspas
(Sag C-204/15)
(2015/C 228/08)
Processprog: lettisk
Den forelæggende ret
Augstākā tiesa
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Valsts ieņēmumu dienests
Sagsøgt: SIA Latspas
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 29, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 (1) af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks fortolkes således, at den metode, der er fastsat heri, ligeledes finder anvendelse i tilfælde, hvor indførslen af varer og disses overgang til frit forbrug på Fællesskabets toldområde er en følge af den omstændighed, at de importafgiftspligtige varer under transitproceduren ulovligt blev unddraget toldmyndighedernes overvågning, og at de ikke var solgt med det formål at blive indført på Fællesskabets toldområde, men med henblik på at blive udført fra dette område?
2)
Skal udtrykket »i nævnte rækkefølge« i artikel 30, stk. 1, i forordning (EØF) nr. 2913/92 af 12. oktober 1992 om indførelse af en EF-toldkodeks, sammenholdt med retten til god forvaltning i artikel 41 i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder og i lyset af princippet om, at administrative retsakter skal begrundes, fortolkes således, at toldmyndigheden er forpligtet til i sin afgørelse at angive grunden til, at den har fundet, at metoderne til fastsættelse af toldværdien i forordningens artikel 29 og 30 ikke skulle finde anvendelse i det foreliggende tilfælde, og følgelig har fastslået, at metoden i forordningens artikel 31 skulle finde anvendelse?
(1) EFT L 302, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy