13.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 228/8
Appel iværksat den 15. maj 2015 af Rose Vision, S.L. til prøvelse af dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 5. marts 2015 i sag T-45/13, Rose Vision y Seseña mod Kommissionen
(Sag C-224/15 P)
(2015/C 228/10)
Processprog: spansk
Parter
Appellant: Rose Vision, S.L. (ved abogado J.J. Marín López)
Den anden part i appelsagen: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Retten (Femte Afdeling) den 5. marts 2015 i sag T-45/13, Rose Vision og Seseña mod Kommissionen, EU:T:2015:138, annulleres.
—
Kommissionens og andre EU-organers (navnlig Forvaltningsorganet for forskning) afgørelse om suspension af betalingerne inden for rammerne af revisionerne 11-INFS-025 og 11-BA119-016 erklæres ugyldig med de følger, der er angivet i appelskriftets punkt 51.
—
Det fastslås, at Kommissionen har overtrådt vilkårene i støtteaftalen om FutureNEM-projektet om tavshedspligt, og tilpligtes at betale erstatning til Rose Vision på de i appelskriftet, punkt 93, angivne betingelser.
—
Det fastslås, at idet Kommissionen har placeret Rose Vision i alarmniveau W 2 i det varslingssystem, der blev indført ved Kommissionens afgørelse 2008/969/EF, Euratom af 16. december 2008 om det system for tidlig varsling, der skal anvendes af Kommissionens anvisningsberettigede og af forvaltningsorganerne (1), og idet Kommissionen har suspenderet betalingerne, ifalder den ansvar uden for kontraktforhold over for Rose Vision og tilpligtes derfor at betale erstatning for den formueskade og økonomiske skade samt den ikke-økonomiske skade, som der er redegjort for i appelskriftets punkt 122.
Anbringender og væsentligste argumenter
1.
Retlig fejl, idet Kommissionen fastslog, at fristen i punkt II.22, afsnit 5, i de generelle betingelser FP7 for fremlæggelse af de endelige revisionsrapporter 11-INFS-025 og 11-BA119-016 var blevet forlænget (den appellerede doms præmis 93 og 95), og at den ikke har brudt støtteaftalen (den appellerede doms præmis 97).
2.
Retlig fejl bestående i en manglende begrundelse for at fastslå, at beskæftigelsesrevisionsrapporten 11-INFS-025 »allerede viste, at der var visse personaleomkostninger, som ikke var støtteberettigede, samt overtrædelse af visse aftalevilkår, hvilket blev bekræftet i den endelige affattelse af den nævnte revisionsrapport« (den appellerede doms præmis 99).
3.
Retlig fejl, idet Kommissionen med henvisning til revisionsrapporten 11-INFS-25, fastslog, at Rose Vision »ikke har fremlagt nogen beviser, der giver anledning til at betvivle konklusionerne i den nævnte revionsrapport« (den appellerede doms præmis 101), og at den ikke har brudt støtteaftalen (den appellerede doms præmis 102).
4.
Retlig fejl, idet Kommissionen afviste, at der var sket en overtrædelse af vilkårene i støtteaftalen om FutureNEM-projektet om tavshedspligt (den appellerede doms præmis 104).
5.
Retlig fejl, idet Kommissionen afviste, at Unionens erstatningsansvar for det tab, der er forårsaget af, at Rose Vision blev placeret i alarmniveau W 2 i det varslingssystem, der blev indført ved afgørelse 2008/969/EF, og idet den har suspenderet Rose Visions betalinger (den appellerede doms præmis 120).
(1) EUT L 344, s. 125.
Full & Egal Universal Law Academy