10.8.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 262/6
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Reggio Calabria (Italien) den 15. maj 2015 — straffesag mod Domenico POLITANO’
(Sag C-225/15)
(2015/C 262/08)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale di Reggio Calabria
Tiltalt i straffesagen
Domenico POLITANO’
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 49 TEUF samt principperne om ligebehandling og effektivitet fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser på hasardspilsområdet, hvorefter bekendtgørelsen af et nyt udbud (således som reguleret ved artikel [10, stk. 9, litra)] g, i lov nr. 44 af 26.4.2012) om udstedelse af koncessioner fastlægger, at en deltager udelukkes på grund af manglende opfyldelse af kravet om økonomisk og finansiel formåen, uden at fastsætte alternative kriterier til bankerklæringer fra to forskellige finansinstitutter?
2)
Skal artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF (1) af 31. marts 2004 fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser på hasardspilsområdet, hvorefter bekendtgørelsen af et nyt udbud (således som reguleret ved artikel [10, stk. 9, litra)] g, i lov nr. 44 af 26.4.2012) om udstedelse af koncessioner [fastlægger, at en deltager udelukkes på grund af manglende opfyldelse af kravet] om økonomisk og finansiel formåen, uden at give mulighed for at fremlægge alternative dokumenter som fastsat i den overnationale bestemmelse?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv Nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).
Full & Egal Universal Law Academy