3.8.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 254/8
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Rechtbank Den Haag (Nederlandene) den 20. maj 2015 — Brite Strike Technologies Inc. mod Brite Strike Technologies SA
(Sag C-230/15)
(2015/C 254/11)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Rechtbank Den Haag
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Brite Strike Technologies Inc.
Sagsøgt: Brite Strike Technologies SA
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal Benelux-konventionen om intellektuel ejendomsret (varemærker og design) (eventuelt ud fra de i præmis 28-34 i dommen fra gerechtshof Den Haag af 26.11.2013 nævnte grunde) betragtes som en senere konvention, således at artikel 4.6 i Benelux-konventionen om intellektuel ejendomsret (varemærker og design) ikke kan anses for en særlig regel som omhandlet i artikel 71 i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 (1)?
Såfremt dette spørgsmål besvares bekræftende:
2)
Følger det af artikel 22, stk. 4, i forordning nr. 44/2001 at såvel de belgiske som de nederlandske og luxembourgske retter har international kompetence til at påkende tvisten?
3)
Hvis ikke, hvorledes skal det i et tilfælde som det foreliggende bestemmes, om det er de belgiske, de nederlandske eller de luxembourgske retter, der har international kompetence? Kan artikel 4.6 i Benelux-konventionen om intellektuel ejendomsret (varemærker og design) (alligevel) finde anvendelse med henblik på denne (nærmere) bestemmelse af den internationale kompetence?
(1) Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.12.2000 om retternes kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område (EFT 2001 L 12, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy