3.8.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 254/12
Appel iværksat den 1. juni 2015 af Rådet for Den Europæiske Union til prøvelse af dom afsagt af Retten (Syvende Afdeling) den 19. marts 2015 i sag T-412/13, Chin Haur Indonesia, PT mod Rådet for Den Europæiske Union
(Sag C-259/15 P)
(2015/C 254/16)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Rådet for Den Europæiske Union (ved S. Boelaert, som befuldmægtiget og Rechtsanwälte R. Bierwagen og C. Hipp)
De andre parter i appelsagen: Chin Haur Indonesia, PT, European-Kommissionen og Maxcom Ltd
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Retten den 19. marts 2015 og meddelt Rådet den 23. marts 2015 i sag T-413/13, Chin Haur Indonesia, PT mod Rådet for Den Europæiske Union ophæves.
—
Det af Chin Haur Indonesia, PT ved første instans anlagte søgsmål med påstand om annullation af den omtvistede forordning (1) forkastes.
—
Chin Haur Indonesia, PT tilpligtes at betale Rådets sagsomkostninger i såvel førsteinstanssagen som i appelsagen.
—
Subsidiært hjemvises sagen til Retten til fornyet behandling, og afgørelsen om sagsomkostningerne i de to instanser udsættes.
Anbringender og væsentligste argumenter
Retten har fejlfortolket grundforordningens (2) artikel 13, stk. 1, idet den konkluderede, at Rådet ikke havde tilstrækkelige beviser til at fastslå, at sagsøgeren foretog omladning. Rettens fortolkning af de betingelser, der skal opfyldes af de enkelte selskaber for at blive fritaget fra de udvidede foranstaltninger, strider mod opbygningen af grundforordningens artikel 13, stk. 1, (første anbringende).
Rettens konklusion om, at Rådet ikke på grundlag af de dokumenter, der blev forelagt Retten, havde beviser, hvoraf det udtrykkeligt kunne konkluderes i den anfægtede forordning, at sagsøgeren deltog i omladning, savner tilstrækkelig begrundelse. Endvidere var den eneste konklusion, som Rådet og efterfølgende Retten kunne udlede af de faktiske omstændigheder, modsat den appellerede dom, at sagsøgeren deltog i omladning, idet det korrekt var blevet godtgjort på nationalt niveau, at omladning fandt sted, og idet sagsøgerens anmodning om fritagelse ikke var begrundet. Retten gengav de faktiske omstændigheder forkert, idet den udledte en anden konklusion (andet anbringende).
(1) Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 501/2013 af 29.5.2013 om udvidelse af den endelige antidumpingtold, der indførtes ved gennemførelsesforordning (EU) nr. 990/2011 over for importen af cykler med oprindelse i Folkerepublikken Kina, til også at omfatte importen af cykler afsendt fra Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien, uanset om varen er angivet med oprindelse i Indonesien, Malaysia, Sri Lanka og Tunesien (EUT L 153, s. 1).
(2) Rådets forordning (EF) nr. 1225/2009 af 30.11.2009 om beskyttelse mod dumpingimport fra lande, der ikke er medlemmer af Det Europæiske Fællesskab (EUT L 343, 51).
Full & Egal Universal Law Academy