7.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 294/24
Appel iværksat den 2. juni 2015 af Vestel Iberia, SL til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 12. marts 2015 i sag T-249/12, Vestel Iberia mod Kommissionen
(Sag C-265/15 P)
(2015/C 294/30)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Vestel Iberia, SL (ved lawyers P. De Baere og P. Muñiz)
De andre parter i appelsagen: Europa-Kommissionen og Kongeriget Spanien
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Retten i sag T-249/12 ophæves i sin helhed.
—
Appellen antages til realitetsbehandling.
—
Sagen hjemvises til Retten med henblik på, at denne træffer afgørelse om anbringenderne vedrørende realiteten.
—
Sagsøgte tilpligtes at betale sagens omkostninger i forbindelse med denne sag og sagen for Retten.
Søgsmålsgrunde og væsentligste argumenter
Denne appel er iværksat af Vestel Iberia S.L. til prøvelse af dom af 12. marts 2015 i sag T-249/12, Vestel Iberia S.L. mod Kommissionen, hvorved Retten afviste påstanden om annullation af Kommissionens afgørelse K(2010) 22 endelig med den begrundelse, at appellanten ikke er umiddelbart berørt af kommissionsafgørelsen.
Appellanten har gjort gældende, at Retten begik en retlig fejl, idet de spanske myndigheder ikke har nogen skønsbeføjelse med hensyn til resultatet, når de gennemfører kommissionsafgørelsen, og appellanten derfor er umiddelbart berørt af kommissionsafgørelsen.
Appellanten har nærmere bestemt gjort følgende appelanbringender gældende:
—
Retten begik en retlig fejl, da den fastslog, at de nationale myndigheder har en skønsmargen ved gennemførelsen af den anfægtede afgørelse i forhold til appellanten.
—
Selv hvis de nationale myndigheder har en skønsmargen, hvilket ikke er tilfældet, begik Retten en retlig fejl, eftersom den blotte tilstedeværelse af en skønsbeføjelse er utilstrækkelig til at udelukke, at appellanten er umiddelbart berørt.
—
Retten begik en fejl ved den retlige kvalifikation af bevismaterialet, eller foretog en urigtig gengivelse af beviserne.
Full & Egal Universal Law Academy