7.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 294/26
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Hof van Cassatie (Belgien) den 8. juni 2015 — Rijksdienst voor Pensioenen mod Willem Hoogstad, procesdeltager: Rijksinstituut voor ziekte- en invaliditeitsverzekering
(Sag C-269/15)
(2015/C 294/32)
Processprog: nederlandsk
Den forelæggende ret
Hof van Cassatie
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Rijksdienst voor Pensioenen
Sagsøgt: Willem Hoogstad
Procesdeltager: Rijksinstituut voor ziekte- en invaliditeitsverzekering
Præjudicielt spørgsmål
Skal artikel 13, stk. 1, i Rådets forordning (EØF) nr. 1408/71 (1) af 14. juni 1971 om anvendelse af de sociale sikringsordninger på arbejdstagere, selvstændige erhvervsdrivende og deres familiemedlemmer, der flytter inden for Fællesskabet, fortolkes således, at den er til hinder for, at der opkræves et bidrag — såsom det bidrag, der indeholdes i henhold til artikel 191, stk. 1, nr. 7, i wet betreffende de verplichte verzekering voor geneeskundige verzorging (lov om obligatorisk syge- og invalideforsikring), som koordineret ved lov af 14. juli 1994, og det solidaritetsbidrag, der indeholdes i henhold til artikel 68 i wet van 30 maart 1994 houdende sociale bepalingen (lov af 30.3.1994 om sociale bestemmelser) — af ydelser fra belgiske supplerende pensionsordninger, som ikke udgør lovgivning som omhandlet i denne forordnings artikel 1, litra j), første afsnit, såfremt disse ydelser tilkommer en modtager, der ikke bor i Belgien, og som i henhold til forordningens artikel 13, stk. 2, litra f), er omfattet af den sociale sikringsordning i den medlemsstat, på hvis område denne person er bosat?
(1) EFT L 149, s. 2.
Full & Egal Universal Law Academy