7.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 294/30
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgericht Braunschweig (Tyskland) den 11. juni 2015 — Queisser Pharma GmbH & Co. KG mod Forbundsrepublikken Tyskland
(Sag C-282/15)
(2015/C 294/37)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgericht Braunschweig
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Queisser Pharma GmbH & Co. KG
Sagsøgt: Forbundsrepublikken Tyskland
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 34, 35 og 36 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde sammenholdt med artikel 14 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed (1) fortolkes således, at de er til hinder for en national lovgivning, der forbyder fremstilling, behandling eller markedsføring af et kosttilskud med aminosyrer (her: L-histidin), medmindre der på visse yderligere faktiske betingelser meddeles en tidsbegrænset dispensation hertil efter den nationale myndigheds skøn?
2)
Følger det af opbygningen af artikel 14, 6, 7, 53 og 55 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 178/2002 af 28. januar 2002 om generelle principper og krav i fødevarelovgivningen, om oprettelse af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet og om procedurer vedrørende fødevaresikkerhed, at nationale forbud mod enkelte fødevarer eller fødevareingredienser kun må udstedes på de deri nævnte betingelser, og er dette til hinder for en national lovgivning som beskrevet under 1)?
3)
Skal artikel 8 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1925/2006 af 20. december 2006 om tilsætning af vitaminer og mineraler samt visse andre stoffer til fødevarer (2) fortolkes således, at den er til hinder for en national lovgivning som beskrevet under 1)?
(1) EFT L 31, s. 1.
(2) EUT L 404, s. 26.
Full & Egal Universal Law Academy