Sag C-286/15: Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 12. juni 2015 — SIA »Latvijas propāna gāze« mod Valsts ieņēmumu dienests
C2702015DA1810120150612DA0023181192
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Augstākā tiesa (Letland) den 12. juni 2015 — SIA »Latvijas propāna gāze« mod Valsts ieņēmumu dienests
(Sag C-286/15)2015/C 270/23Processprog: lettisk
Den forelæggende ret
Augstākā tiesa
Parter i hovedsagen
Sagsøger: SIA »Latvijas propāna gāze«
Sagsøgt: Valsts ieņēmumu dienests
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal de almindelige tariferingsbestemmelser 2 b) og 3 b) vedrørende af den kombinerede nomenklatur, som er indeholdt i Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/2008 af 19. september 2008 ( 1 ) om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, og Kommissionens forordning (EF) nr. 948/2009 ( 2 ) af 30. september 2009 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif, fortolkes således, at såfremt alle bestanddele af gasblandingen tilsammen er karaktergivende for varen (flydende gas), og såfremt det ikke er muligt at udskille den bestanddel af gassen, som er karaktergivende for denne, skal det antages, at den bestanddel, som er karaktergivende for varen i den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i den almindelige tariferingsbestemmelse 3 b), er den, som udgør den største procentvise andel af blandingen?
2)
Indebærer artikel 218, stk. 1, litra d), i Kommissionens forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 ( 3 )om visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-toldkodeks en forpligtelse for den, der angiver varen (flydende gas) til præcist at angive den procentvise andel af blandingen, som hovedbestanddelen udgør?
3)
Såfremt den, der angiver varerne, ikke præcist har angivet den procentvise andel af blandingen for den bestanddel, som blandingen hovedsagelig består af, skal en gas, der er sammensat af 0,32 % metan, ethan og ethylen, 58,32 % propan og propylen og ikke mere end 39,99 % butan og butylen, tariferes i pos. 2711 19 00 i Den Europæiske Unions kombinerede nomenklatur, der er anvendt af den, der har angivet varen i den foreliggende sag, eller i pos. 2711 12 97, der er anvendt af Valsts ieņēmumu dienests?
( 1 ) – Kommissionens forordning (EF) nr. 1031/2008 af 19.9.2008 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 291, s. 1).
( 2 ) – Kommissionens forordning (EF) nr. 948/2009 af 30.9.2009 om ændring af bilag I til Rådets forordning (EØF) nr. 2658/87 om told- og statistiknomenklaturen og den fælles toldtarif (EUT L 287, s. 1).
( 3 ) – EFT L 253, s. 1.
Full & Egal Universal Law Academy