7.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 294/34
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sø- og Handelsretten (Danmark) den 18. juni 2015, Ferring Lægemidler A/S som mandatar for Ferring B.V. mod Orifarm A/S
(Sag C-297/15)
(2015/C 294/42)
Processprog: dansk
Den forelæggende ret
Sø- og Handelsretten
Parter
Sagsøger: Ferring Lægemidler A/S som mandatar for Ferring B.V.
Sagsøgte: Orifarm A/S
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 7, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/95/EF (1) af 22. oktober 2008 om indbyrdes tilnærmelse af medlemsstaternes lovgivning om varemærker og den tilknyttede retspraksis fortolkes således, at en varemærkeindehaver lovligt kan modsætte sig fortsat markedsføring af et lægemiddel foretaget af en parallelimportør, når importøren har ompakket lægemidlet i en ny, ydre emballage og genanbragt varemærket i en situation, hvor varemærkeindehaveren har markedsført lægemidlet samme volumen- og pakningsstørrelser i alle de EØS-lande, hvor lægemidlet udbydes til salg?
2)
Skal det første spørgsmål besvares anderledes, hvis varemærkeindehaveren i såvel eksportlandet som i importlandet har markedsført lægemidlet i to forskellige pakningsstørrelser, nemlig 10 stk.-pakninger og 1 stk.-pakninger, og importøren har indkøbt 10 stk.-pakninger i eksportlandet og ompakket dem til 1 stk.-pakninger, hvorpå varemærket er genanbragt, inden markedsføringen i importlandet?
(1) EUT L 299, s. 25
Full & Egal Universal Law Academy