21.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 311/21
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Sąd Okręgowy w Łodzi (Polen) den 22. juni 2015 — Straffesag mod G.M. og M.S.
(Sag C-303/15)
(2015/C 311/25)
Processprog: polsk
Den forelæggende ret
Sąd Okręgowy w Łodzi
Tiltalte i straffesagen
G.M. mod M.S
Præjudicielt spørgsmål
Kan artikel 8, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34/EF af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter samt forskrifter for informationssamfundets tjenester (1) fortolkes således, at det ved manglende meddelelse af forskrifter, der er klassificeret som tekniske forskrifter, er muligt at foretage en differentiering, således at den manglende meddelelse af forskrifter, som vedrører frihedsrettigheder, der ikke er omfattet af begrænsningerne i artikel 36 TEUF, skal have som konsekvens, at disse forskrifter ikke må anvendes i en bestemt sag til afgørelse, hvorimod den nationale retsinstans, som samtidig er en EU-retsinstans, i tilfælde af forskrifter, som vedrører frihedsrettigheder, der er omfattet af begrænsningerne i traktatens artikel 36, kan efterprøve, om disse forskrifter trods den manglende meddelelse opfylder kravene i traktatens artikel 36 og kan anvendes?
(1) EUT L 204, s. 37.
Full & Egal Universal Law Academy