7.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 294/39
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Cour constitutionnelle (Luxembourg) den 29. juni 2015 — ArcelorMittal Rodange et Schifflange SA mod État du Grand-duché de Luxembourg
(Sag C-321/15)
(2015/C 294/51)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Cour constitutionnelle r
Parter i hovedsagen
Sagsøger: ArcelorMittal Rodange et Schifflange SA
Sagsøgt: État du Grand-duché de Luxembourg
Præjudicielt
Er artikel 13, stk. 6, i den ændrede lov af 23. december 2004 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner, for så vidt som den giver den kompetente minister mulighed for at kræve returnering uden fuldstændig eller delvis erstatning af kvoter, der er tildelt i henhold til samme lovs artikel 12, stk. 2 og 4, men ikke er blevet anvendt, forenelig med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/87/EF af 13. oktober 2003 om en ordning for handel med kvoter for drivhusgasemissioner i Fællesskabet og om ændring af Rådets direktiv 96/61/EF (1) og nærmere bestemt med opbygningen af ordningen for handel med kvoter, der er fastsat heri, idet dette spørgsmål vedrører den faktiske tilstedeværelse — og i bekræftende fald — kvalificeringen af returnering af de kvoter, der er tildelt, men ikke er blevet anvendt, såvel som af spørgsmålet om den eventuelle kvalificering af samme kvoter som formuegoder?
(1) EFT L 275, s. 32.
Full & Egal Universal Law Academy