28.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 320/15
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio (Italien) den 29. juni 2015 — Google Ireland Limited og Google Italy Srl mod Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni
(Sag C-322/15)
(2015/C 320/21)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale Amministrativo Regionale per il Lazio
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Google Ireland Limited og Google Italy Srl
Sagsøgt: Autorità per le Garanzie nelle Comunicazioni
Præjudicielt spørgsmål
Er artikel 56 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde (TEUF) til hinder for anvendelsen af den anfægtede afgørelse nr. 397/13/CONS truffet af Autorità di garanzia delle Telecomunicazioni og de beslægtede bestemmelser i national ret, således som fortolket af samme myndighed, hvorefter der skal afgives en kompleks »økonomisk indberetning« (som nødvendigvis skal affattes i henhold til italienske regnskabsmæssige bestemmelser) vedrørende erhvervsvirksomhed i forhold til italienske forbrugere, og som tilstræber at beskytte konkurrencen, men som nødvendigvis hænger sammen med samme myndigheds begrænsede institutionelle opgaver med hensyn til at beskytte pluralismen inden for den omhandlede sektor, idet denne indberetningsforpligtelse påhviler operatører, der ikke er omfattet af anvendelsesområdet for den nationale lovgivning på det omhandlede område (Testo Unico dei Servizi di Media Audiovisivi e Radiofonici), og nærmere bestemt i det foreliggende tilfælde en national operatør, der alene leverer ydelser til et irsk selskab i samme koncern, og ligeledes hvad angår sidstnævnte en operatør, der ikke har hjemsted i Italien, og som ikke dér driver virksomhed, som beskæftiger arbejdstagere, og for det andet om der er tale om en restriktion for den frie udveksling af tjenesteydelser i den Europæiske Union i strid med traktatens artikel 56?
Full & Egal Universal Law Academy