14.9.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 302/24
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunal da Relação de Évora (Portugal) den 13. juli 2015 — Andrew Marcus Henderson mod Novo Banco SA
(Sag C-354/15)
(2015/C 302/31)
Processprog: portugisisk
Den forelæggende ret
Tribunal da Relação de Évora
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Andrew Marcus Henderson
Sagsøgt: Novo Banco SA
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kan en portugisisk domstol, for hvilken der verserer en civil retssag mod en statsborger bosat i en anden EU-medlemsstat, og som med henblik på retssagen ved anbefalet brev med modtagelsesbevis har tilsagt den pågældende statsborger, uden at modtagelsesbeviset er blevet returneret — på baggrund af den nævnte forordning [nr. 1393/2007 (EF)] (1)og de principper, der ligger til grund herfor– på grundlag af de dokumenter, som postvæsenet i opholdslandet for brevets adressat har tilvejebragt, som bekræfter, at det anbefalede brev med modtagelsesbevis er blevet leveret til adressaten, betragte tilsigelsen som værende foretaget?
2)
Er anvendelsen af artikel 230 i den portugisiske civilretsplejelov i det tilfælde, der er nævnt i det første spørgsmål, i strid med forordningen og de principper, der ligger til grund herfor?
3)
Er anvendelsen af artikel 191, stk. 2, i den portugisiske civilretsplejelov i nærværende sag i strid med forordningen og de principper, der ligger til grund herfor?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 1393/2007 af 13.11.2007 om forkyndelse i medlemsstaterne af retslige og udenretslige dokumenter i civile og kommercielle sager (forkyndelse af dokumenter) og om ophævelse af Rådets forordning (EF) nr. 1348/2000 (EUT L 324, s. 79).
Full & Egal Universal Law Academy