14.12.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 414/14
Appel iværksat den 13. juli 2015 af Louis Vuitton Malletier til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 21. april 2015 i sag T-360/12 — Louis Vuitton Malletier mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Nanu-Nana Handelsgesellschaft mbH für Geschenkartikel & Co. KG
(Sag C-364/15 P)
(2015/C 414/17)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Louis Vuitton Malletier (ved avvocati P. Roncaglia, G. Lazzeretti, F. Rossi og N. Parrotta)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og Nanu-Nana Handelsgesellschaft mbH für Geschenkartikel & Co. KG
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Den dom, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Anden Afdeling) den 21. april 2015 i sag T-360/12, som blev forkyndt for appellanten den 29. april 2015, ophæves.
—
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået for appellanten under denne sag.
—
Nanu-Nana Handelsgesellschaft mbH für Geschenkartikel & Co. KG tilpligtes at betale de omkostninger, der er opstået for appellanten under denne sag.
Anbringender og væsentligste argumenter
1.
Med denne appel har Louis Vuitton Malletier (herefter benævnt »Louis Vuitton« eller »appellanten«) nedlagt påstand om, at Domstolen ophæver den dom, der blev afsagt af Den Europæiske Unions Ret (Anden Afdeling) den 21. april 2015 i sag T-360/12 (herefter »den appellerede dom«), hvori Retten frifandt Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) i den sag, som Louis Vuitton havde anlagt til prøvelse af afgørelse truffet af Første Appelkammer ved Harmoniseringskontoret den 16. maj 2012 i sag R 1854/2011-1, hvormed EF-varemærkeregistrering nr. 658751 (figurmærke) var blevet erklæret ugyldig i sin helhed på grund af mangel på særpræg.
2.
Appellen har til formål at påvise, at Retten begik en fejl ved at fastslå, at artikel 7, stk. [1], litra b, i EF-varemærkeforordningen (1) finder anvendelse på det omtvistede varemærke.
3.
Retten har tilsidesat reglerne om bevisbyrde i ugyldighedssager, idet den har opretholdt appelkammerets afgørelse, hvormed det omtvistede varemærke var blevet erklæret ugyldigt på grund af manglende iboende særpræg.
4.
Appellanten har navnlig gjort gældende, at Retten for at efterleve principperne om, at der er en formodning for at registrerede varemærker er gyldige, og om bevisbyrdefordelingen i ugyldighedssager, skulle have ændret den anfægtede afgørelse på det grundlag, at Nanu-Nana ikke havde løftet sin bevisbyrde, eftersom Nanu-Nana ikke havde været i stand til at bevise, hvad der havde været normen og sædvanen i den relevante branche på datoen for ansøgningen om det anfægtede varemærke, og at det anfægtede varemærke derfor ikke afveg væsentlig fra disse.
5.
På baggrund af det ovenstående har appellanten nedlagt påstand om, at Domstolen ophæver den appellerede dom og tilpligter både Harmoniseringskontoret og Nanu-Nana at betale de omkostninger, der er opstået for appellanten under denne sag.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy