12.10.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 337/5
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d'État (Frankrig) den 16. juli 2015 — Association France Nature Environnement mod Premier ministre, Ministre de l’écologie, du développement durable et de l'énergie
(Sag C-379/15)
(2015/C 337/06)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d'État
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Association France Nature Environnement
Sagsøgt: Premier ministre, Ministre de l’écologie, du développement durable et de l'énergie
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal en national retsinstans, som fortolker EU-retten, under alle omstændigheder forelægge Den Europæiske Unions Domstol en anmodning om præjudiciel afgørelse, for at denne kan vurdere, om de bestemmelser, der af den nationale ret er blevet anset for at være i strid med EU-retten, midlertidigt skal opretholdes?
2)
I tilfælde af et bekræftende svar på dette første spørgsmål vil den afgørelse, Conseil d’État måtte træffe om at opretholde virkningerne indtil den 1. januar 2016 af de bestemmelser i artikel 1 i dekretet af 2. maj 2012 vedrørende vurdering af bestemte planer og dokumenter, der har en indvirkning på miljøet, som retten finder ulovlige, bl.a. være begrundet i et tvingende hensyn til miljøbeskyttelse?
Full & Egal Universal Law Academy