14.12.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 414/15
Appel iværksat den 12. august 2015 af Pensa Pharma, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Anden Afdeling) den 3. juni 2015 i sag T-544/12 — Pensa Pharma, SA mod Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Ferring BV og Farmaceutisk Laboratorium Ferring A/S
(Sag C-442/15 P)
(2015/C 414/18)
Processprog: engelsk
Parter
Appellant: Pensa Pharma, SA (ved Rechtsanwälte R. Kunze og G. Würtenberger)
De andre parter i appelsagen: Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design), Ferring BV og Farmaceutisk Laboratorium Ferring A/S
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Rettens dom af 3. juni 2015 i de forenede sager T-544/12 og T-546/12 ophæves.
—
Der gives medhold i annullationssøgsmålet anlagt af Pensa Pharma SA til prøvelse af appelkammerets afgørelser i sagerne R-1883/2011-5 og R-1884/2011-[5].
—
Kontoret for Harmonisering i det Indre Marked (Varemærker og Design) og de andre parter tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
1.
Appellanten gør gældende, at Retten begik en grundlæggende retlig fejl, da den forkastede appellantens anbringende om, at de argumenter, der blev fremført under retsmødet for Retten, skulle antages til realitetsbehandling, eftersom de ikke var nye, men blot uddybede de retlige argumenter, der tidligere var afgivet for appelkammeret og for Retten.
2.
Retten tog endvidere ikke hensyn til den omstændighed, at appelkammeret havde undladt at begrunde, hvorfor det stadfæstede annullationsafdelingens afgørelse om at efterkomme indstævntes ugyldighedsbegæring i de forenede sager, der oprindeligt bestod af fire særskilte ansøgninger, og om at pålægge appellanten at bære de omkostninger, der var forbundet med alle fire sager, der var indbragt for Harmoniseringskontoret, på trods af den omstændighed, at begge forenede afgørelser kun var støttet på rettigheder, der var påberåbt af og/eller tilkom en af de to ansøgere.
3.
Den appellerede dom fra Retten er desuden også baseret på en urigtig gengivelse af faktiske omstændigheder og beviser samt på en fejlopfattelse og et misbrug af Rettens kompetence, for så vidt som den ikke anvendte de foreliggende faktiske oplysninger og lovgivningen under det andet anbringende, dvs. tilsidesættelsen af artikel 8 i EF-varemærkeforordning nr. 207/2009 (1) (herefter benævnt EF-varemærkeforordningen), korrekt. Såfremt Retten havde overholdt de grundlæggende retsprincipper, herunder retten til en retfærdig rettergang og retten til at fremsætte bemærkninger til støtte for en afgørelse, ville den have givet medhold i det søgsmål, der var anlagt for den. Dette gælder så meget desto mere som Retten fastholdt appelkammerets afgørelser med fuldt kendskab til den omstændighed, at grundlaget for afgørelserne, nemlig eksistensen af et nationalt benelux- og fransk varemærke, på tidspunktet for den afgørelse, der var indbragt for Retten, hverken var blevet godtgjort af indstævnte eller var givet. Retten tilsidesatte således EF-varemærkeforordningens artikel 8, stk. 1, og artikel 53, stk. 1, idet den anvendte fejlagtige retlige kriterier, da den fastslog, at appellantens varemærkeregistreringer skulle ophæves som følge af ældre benelux- og franske varemærkeregistreringer.
4.
De fejl, der er begået, er både af proceduremæssig og af materielretlig karakter. Appellanten vil således først illustrere, at Retten begik en fejl, da den ikke antog de under retsmødet fremsatte argumenter til realitetsbehandling, og dernæst angive årsagerne til, at Retten skulle var nået til den konklusion, at det andet anbringende, der blev gjort gældende for den, var begrundet som følge af en tilsidesættelse af anerkendte principper om en retfærdig retlig procedure og i lyset af de faktiske omstændigheder.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26.2.2009 om EF-varemærker (EUT L 78, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy