7.12.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 406/14
Appel iværksat den 3. september 2015 af Europa-Kommissionen til prøvelse af dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 24. juni 2015 i sag T-527/13, Italien mod Kommissionen
(Sag C-467/15 P)
(2015/C 406/15)
Processprog: italiensk
Parter
Appellant: Europa-Kommissionen (ved V. Di Bucci og P. Němečková, som befuldmægtigede)
Den anden part i appelsagen: Den Italienske Republik
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Dom afsagt af Retten (Tredje Afdeling) den 24. juni 2015 og forkyndt for Kommissionen samme dag i sag T-527/13, Italien mod Kommissionen, ophæves.
—
Kommissionen frifindes i søgsmålet anlagt i første instans, og Den Italienske Republik tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
1)
Retten har foretaget en ulovlig omfortolkning og omkvalificering af det andet anbringende, der blev fremsat i første instans. Den har herved tilsidesat dispositionsmaksimen og forbuddet mod af egen drift at fremsætte en grundlæggende formalitetsindsigelse, som sagsøgeren ikke havde fremsat i rette tid under sagen.
2)
Retten har tilsidesat artikel 108 TEUF og artikel 1 i Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 (1) vedrørende begreberne ny støtte og eksisterende støtte. Særligt har Retten med urette fundet, at en støtte kunne anses som eksisterende, selv om der er sket en tilsidesættelse af et vilkår, der var fastsat i den afgørelse, hvorved den blev erklæret forenelig. Retten har herved tilsidesat fast retspraksis, hvorefter den blotte tilsidesættelse af sådanne vilkår betyder, at der foreligger ny støtte, og som, når der ikke foreligger nye faktiske forhold, der kan medføre en anden vurdering, begrunder en ny afgørelse om uforenelighed.
Efter korrekt at have forkastet klagepunkterne om den angivelige begrundelsesmangel modsagde Retten endvidere denne vurdering, idet den kritiserede Kommissionen for ikke at have godtgjort, at tilsidesættelsen af vilkåret påvirkede indholdet af den ordning, som Rådet havde godkendt, og på den baggrund urigtigt fandt, at den kunne annullere afgørelsen delvist som følge af en retlig fejl.
Retten har ikke taget behørigt hensyn til den institutionelle balance mellem Rådet og Kommissionen fastsat i artikel 108 TEUF. Når Rådet, idet det træffer afgørelse med enstemmighed, benytter sine beføjelser til undtagelsesvist at erklære en støtte forenelig med det indre marked, men gør denne erklæring betinget af visse vilkår, tilkommer det ikke Kommissionen at afgøre, om disse vilkår rent faktisk er væsentlige, eller om tilsidesættelsen heraf derimod kan eftergives.
3)
Retten har tilsidesat artikel 108 TEUF og artikel 4, 6, 7, 14 og 16 i forordning nr. 659/1999 hvad angår de procedurer, der gælder for ny støtte og for ulovligt gennemført støtte.
Retten har, efter at den anerkendte, at en medlemsstats manglende overholdelse af de vilkår, der er pålagt ved godkendelsen af støtten, udgør en ulovlig anvendelse af denne støtte, udelukket, at bestemmelserne om proceduren for undersøgelse af ulovligt gennemført støtte er relevante, eftersom Kommissionen ikke har lagt disse til grund for sin afgørelse, og idet begreberne ny støtte og ulovligt gennemført støtte indbyrdes udelukker hinanden. Bestemmelserne om ulovligt gennemført støtte er dog identiske med bestemmelserne om ny støtte, for så vidt angår det foreliggende tilfælde. Retten har således begået en retlig fejl ved at annullere afgørelsen delvist som følge af en fejl i kvalificeringen af støtte, som ikke har haft retsvirkninger.
(1) Rådets forordning (EF) nr. 659/1999 af 22.3.1999 om fastlæggelse af regler for anvendelsen af EF-traktatens artikel 93 (EFT L 83, s. 1).
Full & Egal Universal Law Academy