16.11.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 381/25
Appel iværksat den 24. september 2015 af Fapricela — Indústria de Trefilaria, SA til prøvelse af dom afsagt af Retten (Sjette Afdeling) den 15. juli 2015 i sag T-398/10, Fapricela mod Kommissionen
(Sag C-510/15 P)
(2015/C 381/27)
Processprog: portugisisk
Parter
Appellant: Fapricela — Indústria de Trefilaria, SA (ved advogados T. Caiado Guerreiro og R. Rodrigues Lopes)
Den anden part: Europa-Kommissionen
Appellanten har nedlagt følgende påstande
(i)
Den salgsmængde, der er taget hensyn til ved beregningen af bøden, ændres.
(ii)
Den appellerede dom ophæves helt eller delvist hvad angår følgende:
—
Den salgsmængde, der skal tages hensyn til
—
Bevisbyrden vedrørende varigheden af karteldeltagelsen
—
Tilregnelse af en grovhedsgrad, der overstiger den, der er pålagt Fundia
—
Tilregnelse af et uforholdsmæssigt ekstrabeløb.
(iii)
I overensstemmelse hermed ændres bødens størrelse ved navnlig:
—
at ændre salgsmængden
—
at ændre overtrædelsens varighed
—
at ændre det år, der er taget hensyn til med henblik bødeberegningen, og
—
at ændre overtrædelsens grovhedsgrad, idet den fastsættes til 16 % (dvs. svarende til den, der er pålagt Fundia)
—
at ændre ekstrabeløbet.
(iv)
Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Anbringender og væsentligste argumenter
a)
Den salgsmængde, som Kommissionen tog hensyn til med henblik på bødeberegningen, og som Retten har tiltrådt, er behæftet med åbenbare fejl, som skal rettes.
b)
Retten har retligt ukorrekt fordelt bevisbyrden og har herved tilsidesat princippet om uskyldsformodning ved undersøgelsen af de faktiske omstændigheder.
c)
Retten har tilsidesat sin begrundelsespligt og ligebehandlingsprincippet ved bødeberegningen, hvilket førte til en fastsættelse af en uforholdsmæssig grovhedsgrad for overtrædelsen.
d)
Retten har tilsidesat proportionalitetsprincippet ved fastsættelsen af et ekstrabeløb med henblik på afskrækkelse, hvilket navnlig påvirkede bødens proportionalitet.
Full & Egal Universal Law Academy