25.1.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 27/5
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Prekršajni Sud u Bjelovaru (Kroatien) den 25. september 2015 — Renata Horžić mod Privredna banka Zagreb og Bože Prka
(Sag C-511/15)
(2016/C 027/06)
Processprog: kroatisk
Den forelæggende ret
Prekršajni Sud u Bjelovaru
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Renata Horžić
Sagsøgte: Privredna banka Zagreb og Božo Prka
Præjudicielle spørgsmål
1)
Kan anvendelsen af loven [om forbrugerkredit] med tilbagevirkende kraft fortolkes og bedømmes udelukkende i henhold til denne lovs bestemmelser, og er en sådan anvendelse af loven [om forbrugerkredit] i overensstemmelse med EU-retten, særligt med artikel 30, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23. april 2008 (1), der udtrykkeligt bestemmer, at dette direktiv ikke finder anvendelse på kreditaftaler, der er indgået før ikrafttrædelsen af den nationale lovgivning, som har gennemført direktivet i national ret?
2)
Kan straffebestemmelsen i artikel 26, stk. 1, nr. 28, i den kroatiske lov om forbrugerkredit inden for den ovennævnte ramme i henhold til direktivets artikel 23 og i lyset af overgangsbestemmelserne i direktivets artikel 30 fortolkes således, at de sanktioner, der er fastsat for overtrædelse af en national bestemmelse vedtaget på grundlag af det omhandlede direktiv ikke må anvendes på eventuelle overtrædelser i sammenhæng med kreditaftaler, der allerede eksisterer på datoen for gennemførelsen af de nationale gennemførelsesforanstaltninger?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2008/48/EF af 23.4.2008 om forbrugerkreditaftaler og om ophævelse af Rådets direktiv 87/102/EØF (EUT L 133, s. 66).
Full & Egal Universal Law Academy