14.12.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 414/23
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Conseil d’État (Frankrig) den 8. oktober 2015 — Melitta France SAS m.fl. mod Ministre de l’Écologie, du Développement durable et de l'Énergie
(Sag C-530/15)
(2015/C 414/29)
Processprog: fransk
Den forelæggende ret
Conseil d’État
Parter i hovedsagen
Sagsøgere: Melitta France SAS, Cofresco Frischhalteprodukte GmbH & Co. KG, Délipapier, Gopack SAS, Industrie Cartarie Tronchetti SpA, Industrie Cartarie Tronchetti Ibérica, SL, Kimberly-Clark SAS, Lucart France, Paul Hartmann AG, SCA Hygiène Products, SCA Tissue France og Group’Hygiène syndicat professionnel
Sagsøgt: Ministre de l’Écologie, du Développement durable et de l'Énergie
Præjudicielt spørgsmål
Den Europæiske Unions Domstol opfordres til at tage stilling til, hvorvidt det forhold, at »kartonrør« (ruller, rør og tromler), som der er spolet et fleksibelt materiale rundt om, såsom papir eller plastfolie, og som sælges til forbrugerne, er nævnt blandt eksemplerne på emballage i Kommissionens direktiv 2013/2/EU (1) af 7. februar 2013, udgør en tilsidesættelse af begrebet emballage, således som dette er defineret i artikel 3 i direktiv 94/62/EF (2) af 20. december 1994, og indebærer en overskridelse af grænserne for den bemyndigelse, der tilkommer Kommissionen i henhold til dens gennemførelsesbeføjelser.
(1) Kommissionens direktiv 2013/2/EU af 7.2.2013 om ændring af bilag I til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 94/62/EF om emballage og emballageaffald (EUT L 37, s. 10).
(2) Europa-Parlamentet og Rådets direktiv 94/62/EF af 20.12.1994 om emballage og emballageaffald (EFT L 365, s. 10).
Full & Egal Universal Law Academy