18.1.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 16/17
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Judecătoria Satu Mare (Rumænien) den 12. oktober 2015 — Pavel Dumitraș og Mioara Dumitraș mod BRD Groupe Société Générale — Satu Mare
(Sag C-534/15)
(2016/C 016/21)
Processprog: rumænsk
Den forelæggende ret
Judecătoria Satu Mare
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Pavel Dumitraș og Mioara Dumitraș
Sagsøgt: BRD Groupe Société Générale — Satu Mare
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 2, litra b), i direktiv 93/13/EØF (1) for så vidt angår definitionen af begrebet »forbruger« fortolkes således, at definitionen omfatter eller omvendt udelukker de fysiske personer, som i egenskab af kautionister har underskrevet tillæg og tilknyttede aftaler (kautionsaftaler, panteaftaler) til den kreditaftale, der er indgået af et kommercielt selskab som led i dets aktivitet, såfremt disse fysiske personer ikke har nogen sammenhæng med aktiviteten i dette kommercielle selskab og har handlet med formål, der falder uden for deres erhverv, henset til, dels at sagsøgerne oprindeligt var fysiske personer/kautionister for hoveddebitoren/juridisk person, for hvilken den ene sagsøger var direktør, som et led i en låneaftale indgået med sagsøgte/kreditor og efterfølgende ændret, dels at den oprindelige debitor, for hvilken den ene sagsøger var direktør, med samtykke fra sagsøgte/kreditor har foretaget en novation af kreditten gennem indtrædelse af en anden juridisk person, for hvilken de to sagsøgere ikke er direktører, i forbindelse med hvilken de to sagsøgere i egenskab af kautionister over for den nye debitor/juridisk person har påtaget sig den forpligtelse, som er genstand for novation over for den nye debitor?
2)
Skal artikel 1, stk. 1, i direktiv 93/13/EØF fortolkes således, at direktivets anvendelsesområde kun omfatter de aftaler, der indgås mellem erhvervsdrivende og forbrugere om salget af varer eller leveringen af tjenesteydelser, eller omfatter direktivets anvendelsesområde også de tilknyttede aftaler (garantiaftale, kautionsaftale) til en kreditaftale — hvor låntageren er et kommercielt selskab — som er indgået af fysiske personer, der ikke har nogen sammenhæng med aktiviteten i dette kommercielle selskab og har handlet med formål, der falder uden for deres erhverv, henset til, dels at sagsøgerne oprindeligt var fysiske personer/kautionister for hoveddebitoren/juridisk person, for hvilken den ene sagsøger var direktør, som et led i en låneaftale indgået med sagsøgte/kreditor og efterfølgende ændret, dels at den oprindelige debitor, for hvilken den ene sagsøger var direktør, med samtykke fra sagsøgte/kreditor har foretaget en novation af kreditten gennem indtrædelse af en anden juridisk person, for hvilken de to sagsøgere ikke er direktører, i forbindelse med hvilken de to sagsøgere i egenskab af kautionister over for den nye debitor/juridisk person har påtaget sig den forpligtelse, som er genstand for novation over for den nye debitor?
(1) Rådets direktiv 93/13/EØF af 5.4.1993 om urimelige kontraktvilkår i forbrugeraftaler (EFT L 95, s. 29-34).
Full & Egal Universal Law Academy