18.1.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 16/18
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Tribunale di Santa Maria Capua Vetere (Italien) den 16. oktober 2015 — straffesag mod Angela Manzo
(Sag C-542/15)
(2016/C 016/22)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Tribunale di Santa Maria Capua Vetere
Tiltalt i straffesagen
Angela Manzo
Præjudicielle spørgsmål
1)
Skal artikel 49 [og 56] TEUF samt principperne om ligebehandling og effektivitet fortolkes således, at de er til hinder for nationale bestemmelser på hasardspilsområdet, hvorefter bekendtgørelsen af et nyt udbud (således som reguleret ved artikel [10, stk. 9, litra] g), i lov nr. 44 af 26.4.2012) om udstedelse af koncessioner fastlægger, at en deltager udelukkes på grund af manglende opfyldelse af kravet om økonomisk og finansiel formåen, uden at fastsætte alternative kriterier til bankerklæringer fra to forskellige finansinstitutter?
2)
Skal artikel 47 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/18/EF af 31. marts 2004 (1) fortolkes således, at den er til hinder for nationale bestemmelser på hasardspilsområdet, hvorefter bekendtgørelsen af et nyt udbud (således som reguleret ved artikel [10, stk. 9, litra] g), i lov nr. 44 af 26.4.2012) om udstedelse af koncessioner [fastlægger, at en deltager udelukkes på grund af manglende opfyldelse af kravet] om økonomisk og finansiel formåen, uden at give mulighed for at fremlægge alternative dokumenter som fastsat i den overnationale bestemmelse?
3)
Er artikel 49 [og 56] TEUF til hinder for national lovgivning, som de facto forhindrer enhver grænseoverskridende spilleaktivitet, uafhængigt af den form, hvorunder aktiviteten udøves, navnlig (under hensyn til konklusionerne i dom afsagt af Domstolens Tredje Afdeling den 12.9.2003 [i sag C-660/11]) i tilfælde, hvor der foregår fysisk kontrol af hensyn til den offentlige sikkerhed, af selskabets mellemmænd, der er til stede på det nationale område?
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 2004/18/EF af 31.3.2004 om samordning af fremgangsmåderne ved indgåelse af offentlige vareindkøbskontrakter, offentlige tjenesteydelseskontrakter og offentlige bygge- og anlægskontrakter (EUT L 134, s. 114).
Full & Egal Universal Law Academy