1.2.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 38/24
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Verwaltungsgerichtshof (Østrig) den 4. november 2015 — Hans-Peter Ofenböck
(Sag C-565/15)
(2016/C 038/35)
Processprog: tysk
Den forelæggende ret
Verwaltungsgerichtshof
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Hans-Peter Ofenböck
Præjudicielle spørgsmål
1)
Er Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/29/EF af 11. maj 2005 om virksomheders urimelige handelspraksis over for forbrugerne på det indre marked og om ændring af Rådets direktiv 84/450/EØF og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/7/EF, 98/27/EF og 2002/65/EF og Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 2006/2004 (direktivet om urimelig handelspraksis, herefter »direktiv 2005/29«) (1) til hinder for anvendelsen af en national bestemmelse, som begrænser tankstationsindehaveres mulighed for at ændre priserne på brændstof i tidsmæssig henseende på en sådan måde, at det kun er tilladt én gang om dagen at fastsætte en højere salgspris?
2)
Såfremt spørgsmål 1 ikke uden videre skal besvares bekræftende, men det i overensstemmelse med Domstolens praksis ved undersøgelsen af lovligheden af en sådan begrænsning på grundlag af bestemmelserne i artikel 5-9 i direktiv 2005/29 afhænger af omstændighederne i den konkrete sag:
Hvilke forhold skal der tages hensyn til ved den undersøgelse, som det ifølge Domstolens dom i sag C-540/08 i det enkelte tilfælde er påkrævet at foretage af lovligheden af en sådan begrænsning på grundlag af bestemmelserne i artikel 5-9 i direktiv 2005/29, i forbindelse med en ordning, der begrænser muligheden for at forhøje forbrugerpriserne?
(1) EUT L 149, s. 22.
Full & Egal Universal Law Academy