8.2.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 48/11
Appel iværksat den 13. november 2015 af Alain Laurent Brouillard til prøvelse af dom afsagt af Retten (Niende Afdeling) den 14. september 2015 i sag T-420/13, Brouillard mod Domstolen
(Sag C-590/15 P)
(2016/C 048/19)
Processprog: fransk
Parter
Appellant: Alain Laurent Brouillard (ved avocat P. Vande Casteele)
Den anden part i appelsagen: Den Europæiske Unions Domstol
Appellanten har nedlagt følgende påstande
—
Appelsagen antages til realitetsbehandling, og dom af 14. september 2015 (T-420/13) ophæves.
—
Skrivelserne af 5. juni 2013, hvorved Den Europæiske Unions Domstol opfordrede IDEST Communication SA til dels at indgive tilbud inden for rammerne af udbud med forhandling vedrørende indgåelse af rammekontrakter for oversættelse af juridiske tekster fra visse officielle sprog i Den Europæiske Union til fransk (EUT 2013/S 047-075037), dels at bekræfte, at sagsøgeren ikke ville blive involveret i leveringen af de tjenester, som kontrakten vedrørte, annulleres.
Anbringender og væsentligste argumenter
1.
Den Europæiske Unions Domstol har inden for rammerne af levering af oversættelsestjenester fastslået, at sagsøgeren ikke kunne accepteres som underleverandør for et selskab, der blev opfordret til at afgive tilbud, med den begrundelse, at »[…] det eksamensbevis [sagsøgeren havde] opnået ved universitetet i Poitiers (en erhvervsfaglig mastergrad inden for privatret, økonomi og forvaltning med speciale som juristlingvist), selv om det udg[jorde] et eksamensbevis på master 2-niveau, ikke påviste, at der var tale om en fuld juridisk uddannelse«, og at »denne bedømmelse [var] i overensstemmelse med fast praksis ved den franske oversættelsestjeneste, som finder, at den »jurist-lingvist-uddannelse«, der udbydes af universitetet i Poitiers (master 2), ikke er en juridisk uddannelse, der opfylder de krav, der er omhandlet i punkt III.2.1 i udbudsbekendtgørelsen«, idet det præciseres, at »måden, hvorpå eksamensbeviset (VAE«; gyldighed af indhentet erfaring) blev opnået, ikke ha[vde] indvirkning på bedømmelsen […].«
2.
Appellanten har gjort gældende, at der foreligger en tilsidesættelse af generelle lighedsprincipper, arbejdstagernes fri bevægelighed, tjenesteydelsernes fri bevægelighed, proportionalitetsprincippet, artikel 14, 15, 16, 20, 21, 51 og 52 i Den Europæiske Unions charter om grundlæggende rettigheder, af artikel 45, 49, 51, 56 og 57 i traktaten om Den Europæiske Unions funktionsmåde, af retten til uddannelse, samt en retlig fejl og en overskridelse af beføjelser.
3.
Retten har begået en retlig fejl ved at fastslå, at der ikke forelå et »indgreb« i de nævnte rettigheder og friheder. Den retlige fejl er så meget desto mere godtgjort, som appellanten er indehaver af eksamensbeviser, som grundet sin art og endog pr. definition gør appellanten i stand til at yde levering af juridiske oversættelsestjenester. Domstolen har under alle omstændigheder ligeledes »gjort indgreb i«appellantens ret til at profitere af sine akademiske studier i jura og oversættelse.
4.
Retten har ligeledes begået en retlig fejl og tilsidesat EU-retten ved at fastslå, at den ordregivende myndighed ikke var undergivet en forpligtelse til at foretage en sammenligning med den begrundelse, at direktiv 2005/36 (1) ikke fandt anvendelse, og at »appellanten [derfor] ikke kunne støtte sig på den retspraksis, der vedrører anerkendelse af eksamensbeviser for i det foreliggende tilfælde at gøre gældende, at Domstolen skulle have taget hensyn til appellantens øvrige kvalifikationer og erfaring«.
5.
Retten har begået endnu en retlig fejl ved at fastslå, at den ordregivende myndighed med rette kunne undlade at tage hensyn til eksamensbeviset for »master i jura« (»Baccalauréat« plus fem år) udstedt i Frankrig »under hensyntagen til de forskellige eksamensbeviser i Belgien og Frankrig før og efter den 2004-reform, som foretog en harmonisering af eksamensbeviser for videregående uddannelser i Europa«.
6.
Tilsidesættelsen af de nævnte grundlæggende friheder og almindelige retsprincipper betragtet individuelt eller sammenholdt med proportionalitetsprincippet følger ligeledes af, at udelukkelsen af appellanten blev besluttet, uden at der blev taget hensyn til samtlige appellantens eksamensbeviser, certifikater og andre kvalifikationsbeviser samt appellantens relevante erhvervserfaring, og uden at foretage en sammenligning af de akademiske og erhvervsmæssige kvalifikationer, der attesteres af denne og dem, som kræves i henhold til udbudsbetingelserne.
(1) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2005/36/EF af 7.9.2005 om anerkendelse af erhvervsmæssige kvalifikationer (EUT L 255, s. 22).
Full & Egal Universal Law Academy