21.3.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 106/22
Anmodning om præjudiciel afgørelse indgivet af Consiglio di Stato (Italien) den 21. december 2015 — Il Camaleonte Srl mod Questore di Napoli, Ministero dell'Interno
(Sag C-693/15)
(2016/C 106/23)
Processprog: italiensk
Den forelæggende ret
Consiglio di Stato
Parter i hovedsagen
Sagsøger: Il Camaleonte Srl
Sagsøgt: Questore di Napoli, Ministero dell'Interno
Præjudicielle spørgsmål
1)
I dom Kommissionen mod Italien (C-465/05, EU:C:2007:781) blev det fastslået, at den italienske stat havde tilsidesat principperne i artikel 43 og 49 EF (etableringsfrihed og fri udveksling af tjenesteydelser), idet den havde fastsat, at:
(a)
virksomhed som privat sikkerhedsvagt alene kan udøves, såfremt der forinden er afgivet troskabsed til Den Italienske Republik,
(b)
privat vagtvirksomhed kun kan udøves af tjenesteydere, som er etableret i andre medlemsstater, såfremt der er meddelt tilladelse med territorial gyldighed af præfekten, uden at der tages hensyn til de forpligtelser, som disse tjenesteydere allerede skal opfylde i deres oprindelsesmedlemsstat,
(c)
tilladelsen har begrænset territorial gyldighed, og udstedelsen er betinget af, hvor mange og hvor store de allerede eksisterende vagtselskaber er på det omhandlede område,
(d)
de private vagtselskaber skal have driftssted i hver provins, hvor de udøver virksomhed,
(e)
selskabernes personale individuelt skal have tilladelse til at arbejde som vagt, uden at der tages hensyn til den kontrol eller de undersøgelser, der allerede er gennemført i oprindelsesmedlemsstaten,
(g)
vagtselskaberne skal anvende et minimums- og/eller maksimumsantal ansatte for at kunne blive autoriseret,
(h)
vagtselskaberne skal stille sikkerhed hos den lokale repræsentant for den statslige finansforvaltning,
(i)
prisen for de private vagttjenester fastsættes i tilladelsen fra præfekten i henhold til en forudbestemt variationsmargen.
Udelukker dette i sig selv, at den provinsielle myndighed for den offentlige sikkerhed (Questore) kan pålægge tjenesteforskrifter såsom de i hovedsagen omhandlede, hvorefter opgaverne vedrørende bestemte tjenesteydelser skal udføres ved anvendelse af et minimumsantal betjente (to)?
2)
Selv om der er tale om et nyt spørgsmål, foreligger der da aspekter, der svarer til den ovennævnte sag, som ville føre til samme løsning hvad angår ovennævnte artikel 43 og 49 EF?
Full & Egal Universal Law Academy