20.6.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 222/38
Personalerettens dom (Tredje Afdeling) af 12. maj 2016 – FS mod EØSU
(Sag F-102/15) (1)
((Personalesag - midlertidigt ansatte - artikel 41 i chartret om grundlæggende rettigheder - retten for enhver til aktindsigt i de sagsakter, der vedrører den pågældende - aktindsigt i dokumenter vedrørende et mæglingsforsøg - mæglingsforsøg iværksat af den daværende formand for EØSU og videreført af en tidligere formand for EØSU - aktindsigt i den rapport, som blev udarbejdet efter denne mægling - administrativ undersøgelse indledt efter mæglingen - artikel 3 i bilag IX til vedtægten))
(2016/C 222/49)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: FS (ved advokaterne L. Levi og A. Tymen)
Sagsøgt: Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU) (ved K. Gambino, X. Chamodraka, M. Pascua Mateo, A. Carvajal og L. Camarena Januzec, som befuldmægtigede, bistået af advokat B. Wägenbaur)
Sagens genstand
Annullation af EØSU’s afgørelser om afslag på sagsøgerens ansøgning om aktindsigt samt påstand om erstatning af det ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt.
Konklusion
1)
Afgørelsen af 19. november 2014, truffet af formanden Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg (EØSU), annulleres, for så vidt som det heri afslås at fremsende en rapport til FS vedrørende denne, som er udarbejdet af en tidligere formand for EØSU på anmodning af den daværende formand for EØSU.
2)
I øvrigt er annullationspåstandene uden genstand.
3)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg betaler et beløb på 1 000 EUR til FS i erstatning for det lidte ikke-økonomiske tab.
4)
Det Europæiske Økonomiske og Sociale Udvalg bærer sine egne omkostninger og betaler de af FS afholdte omkostninger.
(1) EUT C 302 af 14.9.2015, s. 70.
Full & Egal Universal Law Academy