16.3.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 89/48
Sag anlagt den 23. januar 2015 — ZZ m.fl. mod Kommissionen
(Sag F-10/15)
(2015/C 089/59)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokaterne J.-N. Louis, R. Metz, N. de Montigny, D. Verbeke og T. Van Lysebeth)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af afgørelserne om fastsættelse af sagsøgernes ret til godtgørelse af de årlige rejseudgifter i medfør af artikel 8 i bilag VII til tjenestemandsvedtægten, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning nr. 1023/2013 af 22. oktober 2013 om ændring af vedtægten for tjenestemænd og ansættelsesvilkårene for de øvrige ansatte
Sagsøgernes påstande
—
Annullation af sagsøgernes lønsedler for juni 2014, for så vidt som der heri for første gang sker anvendelse af artikel 8 i bilag VII til vedtægten, i den affattelse, der har været gældende siden den 1. januar 2014, med henblik på fastsættelsen af godtgørelsen af sagsøgernes rejseudgifter.
—
Om fornødent annullation af standardafgørelserne af 15. oktober 2014 om afslag på sagsøgernes klage.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy