1.6.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 178/26
Sag anlagt den 6. marts 2015 — FJ mod Parlamentet
(Sag F-38/15)
(2015/C 178/28)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: FJ (ved advokaterne S. Orlandi og T. Martin)
Sagsøgt: Europa-Parlamentet
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af afgørelsen om afslag på sagsøgerens ansøgning om afholdelse af visse ikke-lægelige udgifter, som sagsøgeren har betalt for sin søn.
Sagsøgerens påstande
—
Principalt: Det fastslås, at ansættelsesmyndighedens afgørelse af 18. juni 2014 om ikke at afholde visse ikke-lægelige udgifter, som ikke godtgøres af den fælles sygeforsikringsordning og som følger af sagsøgerens søns handicap, er ulovlig.
—
Subsidiært: Personaleretten udpeger en sagkyndig i overensstemmelse med procesreglementets artikel 75 med henblik på at fastsætte den grad af uarbejdsdygtighed, der følger af handicappet.
—
Europa-Parlamentet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy