27.7.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 245/51
Sag anlagt den 15. maj 2015 — ZZ mod Rådet
(Sag F-76/15)
(2015/C 245/64)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokaterne J-N. Louis og N. de Montigny)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Annullation af afgørelsen truffet af Afregningskontoret i Bruxelles om afslag på ansøgningen om forlængelse af anerkendelsen af den sygdom, som sagsøgerens søn lider af, som værende alvorlig sygdom, og påstand om godtgørelse med 100 % af de lægeudgifter, som er forbundet med denne sygdom.
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af afgørelsen truffet af chefen for Afregningskontoret i Bruxelles den 8. april 2014 om afslag på ansøgningen om forlængelse af anerkendelsen af den sygdom, som sagsøgerens søn lider af, som værende alvorlig sygdom, og om afslag på sagsøgerens ansøgning om godtgørelse med 100 % af de lægeudgifter, som er forbundet med denne sygdom.
—
Rådet tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy