24.8.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 279/56
Sag anlagt den 18. maj 2015 — ZZ m.fl. mod EIB
(Sag F-78/15)
(2015/C 279/72)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøgere: ZZ m.fl. (ved advokat L. Levi)
Sagsøgt: Den Europæiske Investeringsbank (EIB)
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
For det første påstand om annullation af de afgørelser, der er indeholdt i lønsedlerne for februar måned 2015, hvorved der fastsættes en årlig løntilpasning begrænset til 1,2 % for 2015, og annullation af de efterfølgende lønsedler samt, om fornødent, af de skrivelser, som EIB fremsendte til sagsøgerne den 6. og 10. februar 2015. For det andet påstand om, at EIB tilpligtes at betale erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, sagsøgerne angiveligt har lidt
Sagsøgernes påstande
—
Sagen antages til realitetsbehandling og der gives sagsøgerne medhold, herunder i ulovlighedsindsigelsen.
—
Følgelig:
—
Annulleres den afgørelse, der er indeholdt i sagsøgernes lønsedler for februar måned 2015, hvorved der fastsættes en årlig løntilpasning begrænset til 1,2 % for 2015, og følgelig annulleres de tilsvarende afgørelser, der er indeholdt i de efterfølgende lønsedler og, om fornødent, de to skrivelser, som EIB fremsendte til sagsøgerne den 6. februar 2015 og den 10. februar 2015.
—
Følgelig tilpligtes EIB:
—
I erstatning for det økonomiske tab til hver sagsøger at betale (i) den resterende løn svarende til anvendelsen af den årlige tilpasning for 2015, dvs. en forhøjelse på 0,4 % for perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015, (ii) den resterende løn svarende til følgerne af anvendelsen af den årlige tilpasning på 1,2 % for 2015 på størrelsen af de lønninger, der betales fra januar 2016, (iii) morarenter af de skyldige restlønninger, indtil fuld betaling af de skyldige beløb, idet den morarentesats, der finder anvendelse, skal beregnes på grundlag af den af Den Europæiske Centralbank fastsatte rentesats for de vigtigste refinansieringstransaktioner i den pågældende periode, forhøjet med tre procentpoint og (iv) erstatning for tabt købekraft, idet det samlede økonomiske tab for hver sagsøger foreløbigt er opgjort til 30 000 EUR.
—
At betale hver af sagsøgerne et beløb på 1 000 EUR i erstatning for det ikke-økonomiske tab.
—
EIB tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy