10.8.2015
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 262/43
Sag anlagt den 15. juni 2015 — ZZ mod Kommissionen
(Sag F-87/15)
(2015/C 262/59)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: ZZ (ved advokaterne L. Levi og A. Tymen)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen
Søgsmålets genstand og beskrivelse af tvisten
Påstand om annullation af afgørelsen om ikke at forlænge anerkendelsen af, at sagsøgerens datters sygdom har status af alvorlig sygdom, og påstand om erstatning af det økonomiske og ikke-økonomiske tab, der angiveligt er lidt
Sagsøgerens påstande
—
Annullation af afgørelsen af 25. august 2014 truffet af Afregningskontoret i Bruxelles om afslag på at forlænge anerkendelsen af, at sagsøgerens datters sygdom har status af alvorlig sygdom.
—
Annullation af Kommissionens afgørelse af 5. marts 2015 om afslag på sagsøgerens klage af 24. november 2014.
—
Sagsøgte tilpligtes at betale erstatning for det økonomiske og ikke-økonomiske tab, sagsøgeren har lidt.
—
Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens omkostninger.
Full & Egal Universal Law Academy