29.8.2016
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 314/21
Rettens dom af 5. juli 2016 — EMA mod Hristov
(Sag T-27/15) (1)
((Appel - personalesag - udnævnelse - procedure til udvælgelse og udnævnelse af den administrerende direktør for et reguleringsagentur - EMA - forhåndsudvælgelse foretaget af et forhåndsudvælgelsesudvalg - udnævnelse foretaget af EMA’s bestyrelse - sammensætning af forhåndsudvælgelsesudvalget - kumulation af funktioner som medlem af forhåndsudvælgelsesudvalget og medlem af EMA’s bestyrelse - upartiskhed))
(2016/C 314/29)
Processprog: bulgarsk
Parter
Appellant: Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA)(først ved J. Currall, N. Nikolova og S. Petrova, og derefter ved N. Nikolova og S. Petrova, som befuldmægtigede)
De andre parter i appelsagen: Emil Hristov (Sofia, Bulgarien) (ved advokaterne M. Ekimdzhiev, K. Boncheva og G. Chernicherska) (sagsøger i første instans), og Europa-Kommissionen (først ved J. Currall, N. Nikolova og S. Petrova, dernæst ved N. Nikolova og S. Petrova, som befuldmægtigede)(sagsøgt i første instans)
Sagens genstand
Appel af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 13. november 2014, Hristov mod Kommissionen og EMA (F-2/12, EU:F:2014:245), med påstand om delvis ophævelse af denne dom.
Konklusion
1)
Dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 13. november 2014, Hristov mod Kommissionen og EMA (F-2/12), ophæves delvis, for så vidt som dommen annullerede afgørelsen af 6. oktober 2011 truffet af bestyrelsen for Det Europæiske Lægemiddelagentur (EMA) om udnævnelse af EMA’s administrerende direktør.
2)
Det er ufornødent at træffe afgørelse om påstanden om ophævelse af dom afsagt af Retten for EU-Personalesager (Anden Afdeling) den 13. november 2014, Hristov mod Kommissionen og EMA (F-2/12), for så vidt som dommen annullerer Europa-Kommissionens afgørelse af 20. april 2011, hvorefter sidstnævnte foreslog EMA’s bestyrelse en liste med fire ansøgere, som blev anbefalet af forhåndsudvælgelsesudvalget og bekræftet af høringsudvalget for udnævnelser.
3)
Sagen hjemvises til Personaleretten med henblik på, at denne træffer afgørelse vedrørende påstanden om annullation af afgørelsen af 6. oktober 2011 truffet af EMA’s bestyrelse om udnævnelse af EMA’s administrerende direktør, for så vidt angår de klagepunkter og anbringender, der er påberåbt af Emil Hristov og med hensyn til hvilke Personaleretten ikke har truffet afgørelse.
4)
Afgørelsen om sagens omkostninger udsættes.
(1) EUT C 118 af 13.4.2015.
Full & Egal Universal Law Academy