26.8.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 288/41
Rettens dom af 19. juni 2019 — NeXovation mod Kommissionen
(Sag T-353/15) (1)
(Statsstøtte - individuel støtte til Nürburgring-komplekset til opførelse af en forlystelsespark, hoteller og restauranter samt til afholdelse af Formel 1-løb - afgørelse, hvorved støtten erklæres uforenelig med det indre marked - afgørelse, hvorved det fastslås, at tilbagebetaingen af den støtte, der er blevet erklæret uforenelig, ikke vedrører den nye ejer af Nürburgring-komplekset - annullationssøgsmål - manglende væsentlig påvirkning af den konkurrencemæssige stilling - afvisning - afgørelse, hvorved det efter den indledende undersøgelsesfase fastslås, at der ikke foreligger statsstøtte - annullationssøgsmål - interesseret part - søgsmålsinteresse - formaliteten - tilsidesættelse af de processuelle rettigheder - ingen vanskeligheder, der nødvendiggør indledningen af en formel undersøgelsesprocedure - klage - salg af aktiverne tilhørende modtagerne af den statsstøtte, der er blevet erklæret uforenelig - åben, gennemsigtig, ikkediskriminerende og ubetinget udbudsprocedure - omhyggelig og upartisk undersøgelse - begrundelsespligt)
(2019/C 288/53)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: NeXovation, Inc. (Hendersonville, De Forenede Stater) (først ved advokaterne A. von Bergwelt, F. Henkel og M. Nordmann, derefter ved advokaterne A. von Bergwelt og M. Nordmann)
Sagsøgt: Europa-Kommissionen (ved L. Flynn, T. Maxian Rusche og B. Stromsky, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 263 TEUF med påstand om delvis annullation af Kommissionens afgørelse (EU) 2016/151 af 1. oktober 2014 om Tysklands statsstøtte SA.31550 (2012/C) (ex 2012/NN) til Nürburgring (EUT 2016, L 34, s. 1).
Konklusion
1)
Påstanden om, at det fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse, henskydes til afgørelse i forbindelse med realiteten.
2)
Påstanden om, at det fastslås, at det er ufornødent at træffe afgørelse, forkastes.
3)
Europa-Kommissionen frifindes.
4)
NeXovation, Inc. bærer sine egne omkostninger og betaler de af Kommissionen afholdte omkostninger.
(1) EUT C 311 af 21.9.2015.
Full & Egal Universal Law Academy