26.8.2019
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 288/43
Rettens dom af 2. juli 2019 — Fulmen mod Rådet
(Sag T-405/15) (1)
(Ansvar uden for kontraktforhold - fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik - restriktive foranstaltninger over for Den Islamiske Republik Iran - indefrysning af midler - erstatning for den skade, der angiveligt er lidt som følge af opførelsen og opretholdelsen af sagsøgerens navn på listerne over de personer og enheder, som er omfattet af de restriktive foranstaltninger - økonomisk skade - ikke-økonomisk skade)
(2019/C 288/55)
Processprog: fransk
Parter
Sagsøger: Fulmen (Teheran, Iran) (ved advokaterne A. Bahrami og N. Korogiannakis)
Sagsøgt: Rådet for Den Europæiske Union (ved R. Liudvinaviciute-Cordeiro og M. Bishop, som befuldmægtigede)
Intervenient til støtte for sagsøgte: Europa-Kommissionen (først ved A. Aresu og D. Gauci, derefter ved A. Aresu og R. Tricot, som befuldmægtigede)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt i henhold til artikel 268 TEUF med påstand om erstatning for den skade, som sagsøgeren angiveligt har lidt som følge af vedtagelsen af Rådets afgørelse 2010/413/FUSP af 26. juli 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af fælles holdning 2007/140/FUSP (EUT 2010, L 195, s. 39), af Rådets gennemførelsesforordning (EU) nr. 668/2010 af 26. juli 2010 om gennemførelse af artikel 7, stk. 2, i forordning (EF) nr. 423/2007 om restriktive foranstaltninger over for Iran (EUT 2010, L 195, s. 25), af Rådets afgørelse 2010/644/FUSP af 25. oktober 2010 om ændring af afgørelse 2010/413 (EUT 2010, L 281, s. 81) og af Rådets forordning (EU) nr. 961/2010 af 25. oktober 2010 om restriktive foranstaltninger over for Iran og om ophævelse af forordning (EF) nr. 423/2007 (EUT 2010, L 281, s. 1), hvorved sagsøgerens navn blev opført og opretholdt på listerne over de personer og enheder, som var omfattet af de restriktive foranstaltninger.
Konklusion
1)
Rådet for Den Europæiske Union tilpligtes at betale Fulmen en erstatning på 50 000 EUR for den lidte ikke-økonomiske skade.
2)
I øvrigt frifindes Rådet.
3)
Fulmen, Rådet og Europa-Kommissionen bærer hver deres egne omkostninger.
(1) EUT C 337 af 12.10.2015.
Full & Egal Universal Law Academy