13.11.2017
DA
Den Europæiske Unions Tidende
C 382/38
Rettens dom af 4. oktober 2017 — Gappol Marzena Porczyńska mod EUIPO — Gap (ITM) (GAPPOL)
(Sag T-411/15) (1)
((EU-varemærker - indsigelsessag - ansøgning om EU-figurmærket GAPPOL - det ældre EU-ordmærke GAP - kontraklage - relative registreringshindringer - risiko for forveksling - artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EF) nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 1, litra b), i forordning (EU) 2017/1001) - renommé - utilbørlig udnyttelse af særpræget eller renomméet - artikel 8, stk. 5, i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 8, stk. 5, i forordning 2017/1001) - begrundelsespligt - artikel 75 i forordning nr. 207/2009 (nu artikel 94 i forordning 2017/1001)))
(2017/C 382/45)
Processprog: engelsk
Parter
Sagsøger: PP Gappol Marzena Porczyńska (Łódź, Polen) (ved advokat J. Gwiazdowska)
Sagsøgt: Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (ved D. Gája, som befuldmægtiget)
Den anden part i sagen for appelkammeret ved EUIPO og intervenient ved Retten: Gap (ITM), Inc. (San Francisco, Californien, De Forenede Stater) (ved advokater M. Siciarek og J. Mrozowski)
Sagens genstand
Søgsmål anlagt til prøvelse af afgørelse truffet den 13. maj 2015 af Første Appelkammer ved EUIPO (sag R 686/2013-1) vedrørende en indsigelsessag mellem Gap (ITM) og PP Gappol Marzena Porczyńska.
Konklusion
1)
Afgørelse truffet den 13. maj 2015 af Første Appelkammer ved Den Europæiske Unions Kontor for Intellektuel Ejendomsret (EUIPO) (sag R 686/2013-1) annulleres, for så vidt som appelkammeret ved anvendelse af artikel 8, stk. 5, i Rådets forordning (EF) nr. 207/2009 af 26. februar 2009 om EU-varemærker (nu Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/1001 af 14. juni 2017 om EU-varemærker) forkastede registreringsansøgningen vedrørende varerne i klasse 20, der svarer til beskrivelsen »møbler«.
2)
I øvrigt frifindes EUIPO.
3)
Hver part bærer sine egne omkostninger i forbindelse med sagens behandling for Retten.
(1) EUT C 328 af 5.10.2015.
Full & Egal Universal Law Academy